Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
1265—1274. Lovreformen i Norge.
henholdt sig til Vestemmelserne paa Nigsmsdet 1164, som fremdeles
gjeldende, men kun „ved Mangel af Brug" halv forglemte, paastod han
endog, at ifolge den der givne Forskrift for Tronens Bescrttelse efter
en Konges Dsd var Norge et Valgrige, og at Grkebistoppen tilligemed
Lydbistopperne stulde have de fornemste Stemmer ved Valget. Dette
var, som man let seer, en aldeles haartrukken Fortolkning, thi endog
ved Artiklen af 1164 bestemtes det med rene og klare Ord, at
nåar den regjerende Konge havde nogen egtefsd Ssn, stulde denne
vcere hans Efterfslger, med mindre Ondstab eller Uforstandighed gjorde
ham ustikket dertil; i saa Fald stulde den af hans samfedre Brs
dre, eller i Mangel af disse hans ncermest arveberettigede Frcrnde, for
saavidt han paa Msdet dertil ansaaes duelig, blive Konge, og fsrst nåar
ingen saadan fandtes, stulde Forsamlingen vwlge en ny Konge, og Gr
kebistoppens saavel som Bistoppernes Stemme herved have swrst Vegt’).
Hvor stor Indflydelse end de verdslige og isttr de gejstlige Magnater
herved fik paa Tronens Vesattelse, saa erkloeredes dog ikke Norge der
ved absolut for et Valgrige, tvert imod udtaltes udtrytteligt det Prin
cip, at Kronen skulde gaa i Arv fta Fader til Ssn. Men Grkebistop
pen ignorerede alt andet end det allersidste Tilfcrlde, eller ogsaa maa han
have meent, at det altid stod i de gejstlige og verdslige Magnaters Magt
ved overdreven Udstrcekning af deres Ret til at bedsmme Tronprcrten
drntens Duelighed, at bringe hvem de vilde paa Tronen. Disse tre
her ncevnte Punkter, siger Grkebistoppen, befluttede han, ifslge den ved
Indkaldelsen til Conciliet givne Opfordring om at antegne alt hvad der
kunde tramge til Forbedring, at fremloegge for Paven som vcrrende af
dette Slags 2). Vi have allerede i det Foregaaende paapeget den tvivl
somme Stilling, hine Artikler af 1164 indtog i Norges Statsret. Det
er vist nok, at Bestemmelsen om Kronens Ofring, den egte Fsdsel o. s. v.
ganske maatte ansees ophcrvet ved Magnus Grlingsssns Fald, hans Lin
jes Fjernelse fra Tronen, og det strenge Arverettigheds-Princips Op
retholdelse efter gammel Skik ved Sverre og hans Gfterkommere uden
Hensyn til Tronprcrtendcntens legitime eller illegitime Fodsel; men vist
er det, at Kong Haakon Sverresssns Ord i hans Forlig med Gejstlig
heden af 1202 vare noget tvivlsomme; ved Inge Baardsssns Ophsjelse
paa Tronen fremfor nogen anden Kongecrtling synes man.fornemmelig at
have tåget Hensyn til hans egte Fsdsel, altsaa til det i ffrtiklerne af
») Se ovenf. 11. S. 934, jvft. Gulathingsl. Cap. 2.
2) Se Intimationen til Overeenskomsten i Bergen af Iste Aug. 1273, N, gl.
Love 11. 457. vipl. Aurv. 64. l>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
