Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Magnus Haakonsftn.
1164 Malte Princip, og end mere ssgte man at scrtte dette igjennem,
da et saa stort Parti, iscrr blandt Gejstligheden, erklcrrede sig til For
deel for Inges Broder Skule fremfor Haakon Haakonsson. Haakon
Haakonsson hadde selv bragt det samme Princip et Offer, idet han an
saa det nodvendigt at lade sig legitimere, for at opnaa Kroningen. For
saavidt som disse og lignende Skridt kunde udtolkes som Indrsmmelser
til Gunst for hiin Artikel, og forsaavidt Artiklen ej udtrykkrligt var til
bagekaldt eller aflost af nogen ny Tronfolgelov, kunde altsaa Erkebistop
pen med nogenlunde Skin af Net sige, at disse Artikler kun havde ligget
übrugte, udcn derfor i sig selv at vcrre hcrvede. Men dette gjaldt dog
ikke lcrnger end til Aaret 1260, thi den nye, i dette Aar, paa et Nigs
mode, af Grkrbistoppen, Bistopperne og alle verdslige Magnater og De
puterede, altsaa noje efter alle Forskrifter vedtagne Tronfslgelov meldte
ikke et Ord enten om Kronens Offring, eller om nogen som helst Valgret
til Tronfolgen, end mindre om Kongedommets Underkastelse og Erke
bistoppens og Bistoppernes „fornemste Stemme" ved Valget. Grke
bistoppen maa saaledes ganste have staaet en Streg over denne vigtige,
kun for tolv Aar tilbage, rimeligviis endog under hans egne Hjne istand
bragte Akt. For at der imidlertid, som Erkrbiskoppen fremdeles udtryk
ker sig, ikke heraf skulde opstaa nogen Strid mellem Kongedommet og
Kirken, der kunde blive til Skade for Manges Sjcrle og Legemer, frem
stillede Vrkebistoppen fsrst hine Punkter for Kong Magnus selv, idet
han bad ham om at samtykke i, at de begge ordnede Sagen imellem
sig, „saaledes som det bedst kunde vorde Gud til Wre, Kirken til Gavn,
og det hele drm betroede Folk til Frelse". Kongen svarede dog hertil,
„at han havde de klcrtteligste Grunde at opstille mod hine Punkter, om Sagen
skulde komme for nogen retfcrrdig Tommer, fornemmelig hvad Kongrvalget
og Kronens Ofring angik; man stulde have ondt for at bevise at Nid
aros Kirke nogensinde havde vccret i fredelig og übestridt Besiddelse af
disse Nettigheder; det forekom ham i Sandhed at vcrre en ny og hidtil
uhsrt Fordring, man stillcde til ham, at han skulde lcrgge sit Konge
dømme under nogen anden Myndighed, hvilket han med uindstrcrnket Ar
veret havde faaet efter sin Fader og Forfcrdre, og med Guds Hjelp
haabede ligesaa frit og übestridt at efterlade til sine Arvinger og Efter
kommere". „Imidlertid", tilfojede han, „stulde han dog formedelst den
Kjcrrlighed, han altid havde ncrret for hvad der var godt crdelt, og isccr
for Moderkirken i Nidaros, hvis han gjerne vilde nyde, samt
fordi han elstede Fred og overheldt Netfcrrdighed, ej vcrre utilbojelig
til at indromme den noget stsrre Privilegier og Friheder" ’). Han
’) Se ftemdeles Intimationen tllOvereensk. i Bergen af tste Aug. 4273.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
