Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
1273. Haakon Magnussens Hertugsvssrdighed.
paa Hertugsvcerdigheden, og Navnet eller Tillen gjor fra denne Side
intet til Sagen. Saaledes maa det da vistnok ogsaa henfores lil Her
tugsvcerdigheden, hvad der end videre tilfojes som Veviis paa at larle
vcerdigheden i Norge ej var arvelig For det fsrste, heder det, „kan det
noksom devises, at den aldrig har gaaet i Arv. For det andet findes in
gensteds i Landet nogen sceregen til larldommet bestemt Part, men nåar
Kongerne have givet larlerne noget af Landet, da have de givet dem
Len, som det har behaget dem bedst, snart i Frostathingslagen, stundom
i Gulathingslagen, stundom i Viken og iscer paa Oplandene, stundom
ogsaa i alle Dele af Landet, men desto mindre paa hvert Sted ’); ofte
have ogsaa Kongerne tilbagetaget de Forleninger, de have givet Jarlen
paa een Kant af Landet og givet ham Len andetsteds, efter som de have
sundet det mest passende; der findes ogsaa hverken Jordegods eller Odels
jorder nogensteds i Norge scerstilt henlagte til larldsmmet. For det
tredie, og hvad forstandige Mcrnd iscer have lagt Vegt paa, have kloge
Konger ofte sundet, at larlerne vare upaalidelige, enten mod dem selv
eller mod deres Forfcedre, hvorfor det er rettest at Kongen har det i sin
Magt at hcrdre og fremme den mest ved Forleninger af sin Fcrdrenearv,
som han befinder at vcere ham huldest, og vil lcrgge mest Vind paa at
udfsre hans Befalinger uden- og indenlands, thi alt Landet er Kon
gens Odel og Eje, og det er ikte sikkert at det gaar bedre, om man
forsoger paa noget andet. Og for det fjerde, saaledes siutter denne mer
kelige Grklcering, er det jo bekjendt nok, at der lange Stunder stet ikke
har vccret nogen Jarl i Norge, og dermed har Almuen vcrret bedst
tjent, thi sjelden har det baadet Smaafolket, at der var flere Befalings
mcrnd paa een Gang" 2). Tet kan saaledes umuligt have vcrret Kon
gens Mening, at Hertugsvcerdigheden med tilhorende Len skulde gaa i
Arv. Man havde desuden allerede et afstrcekkende Gxempel paa, hvad
det blotte Sporgsmaal derom kunde lede til, i Stridighederne mellem
den kongelige og hertugelige Linje i Danmark.
Hvor stort Len Hertug Haakon fik, angives ingensteds. Man kan
vel af flere Omstcrndigheder slutte, at Meningen har vceret, at han skulde
have en Trediedeel af Norge og Skatlandene, men hvad der regnedes til
denne Trediedeel, ncevnes ikke udtrykkeligt; man kan kun nogenledes slutte
sig dertil fra de senere af ham som Hertug udstedte Breve. Af disse
stes, at han fik alle Oplandene eller hvad der nu regnedes til Eidsiva
!) Man skulde ncrsten formode, at her figtes til Skule Tostlgsftn, hvllken, som
det ovenfor er viist (11. 603), synes at vcrre bleven udncevnt til Jarl afKong
Eyftein.
°) Hirdsiraa, Cap. 14.
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
