Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 Magnus Haatonsstn.
thingslagen, paa Østerdalen ncer ’), saavel som Oslo med Oslo-Syssel 2);
dertil Egdafylke og Nygjafylke samt endelig Fcrreerne og Hjatland
Derimod synes Vestfolden eller Tunsbergs Syssel saavel som Borgesys
sel, Ranafylke og Stidusyssel at have vceret forbeholdt Kongen eller
Se Hertug Haakons Retterbot af 9de Febr. 1291 (N. gl. L. 111. S. 18) til
Gidsivathingslagens Mcrnd; her ncevnes udtrykkeligt Raumafylke, Habafylke,
Hedemarken og Gudbrandsdalen. Østerdalen ncevnes derimod ikte, og har
saaledeS maasiee ej Vceret medregnet.
’) At Oslo og Oslo Syssel stod under Hertug Haakon, er en saa betjendt Sag,
at det her ej behever ncermere at paavises: det vil noksom stes i detfolgende.
Hvad Ryfylke og Stavanger angaar, da erfares det ligeledes noksom af stere
Vreve, at de Horte til Hertugdommet. At Egdafylke Horte dertil, falder
ncesten af sig selv, og kan desuden siuttes af Hipi. IVorv. I. 81, hvor et Brev
af 1292, udstedt fra Egdafylke, dateres baade ester Eriks Konge- og Haakons
HertugS-Aar.
5) Dette stes noksom af Haakons bekjendte saakaldte Saudabrev til Fceroerne af
1298, N. gl. L. 111. 33, saavel som af vip!. Noi-v, I. 89.
l) Hvad Tunsberg angaar, da ster man af flere Data, at det stod umiddelbart
under Kong Erik selv. Flere af Kong Griks Vreve ere udstedte derfrå, som
Privilegiet til Lubeck af 11te August 1292 (Urkundenb. No. 594, InorK. vip!.
11. 133); hans Hustru Margrete dode der (Annal, ved 1283); i Brev af 12te
Jan, 1293 (Url. No. 606) love Hansestcedernes Deputerede, hvis Stcrdernes
Ratihabitions-Nrev ikle til en bestemt Tid indtreffer, at indstille sig i Tuns
berg og ikte forlade det uden Kongens Tilladelse; ifelge Arne Bisiops Saga
Cap. holder Kongen til i Tunsberg og drager til Landsenden, hvor han
ligeledes opholder sig en Stund; ifolge Cap. 74 stjler Kongen fra Danmark
„hjem" til Tunsberg, men „indbydes" siden af Hertug Haakon til Oslo, samt
drager efter dette Besog tilbage til Tunsberg, uden at der tales om nogen
Indbydelse til ham fra Hertugen did; og i Hertug Haakons Privilegier for
de vendisie Etceder, af 14de Aug. 1287, ncevner han blandt Stcederne i sit
Hertugdomme lun Oslo. Han vilde vel og have ncevnt det vigtige Tunsberg,
hvis han havde haft noget at sige derover. (Url. No. 517, ’lnurk. Dipl. 11.
111). Det staar vistnok ogsaa i Forbindelse med hiin Undtagelse af Ledingen
fra de hertugelige Indtcrgter, at Tunsberg forbeholdtes Kongen, thi dette var
det Sted, hvortil Ledingen siulde indbetales, saasom Tunsbergs Slot paa denne
Tid, var NorZes vigtigste Fcestning, der ej burde vcere i andres end Kon
gens egen Vold. At Ranafylke lod under Kongen, synes af det nys anforte
Sted i Vp. Arnes Saga at vcrre indlystnde: det var ogsaa i sin Orden, at
Grcendsedistriktet og Grcrndsefcestningeu ved Kongehelle tilherte Kongen; Ra
nafylke havde desuden ogsaa ved tidligere storre Forleninger vceret forbeholdt
Kronen. At Erling Alfsson havde Borgesyssel i Len, er forhen ncevnt, og
sees af flere Vreve, navnlig af Kongens Retterbot af 22de Eept. 1277 (hvor
om mere nedenfor), angaaende Tlende i Viken og paa Oplandene, ncermest
udstedt til Erling Alfsson, Thore Visiopsstn og Audun Hugleiksson, sammen
holdt med Kong Eriks og Hertug Haakons Retterbot (1280—83) om Gejst
lighedens Anmasfelser (st Norges gl. L, 111. S. 32), der ligeledes henvendes
forst til Erling Alfsson og Thore Bissopsson; heraf maa man flutte, at dis
ses Forlening har vceret af et eget Slags; da man nu sinder Thore Biskops-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
