Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x
552 Magnus Haakonsstn.
Juli, ganske til Biskoppens Fordeel. Endelig kom Nåden til Tviste-Gm
nerne mellem Kongen og Grkebistoppen, af hvilke dog flere nu allerede
vare afgjorte, og efter mange Forhandlinger fra begge Sider, som det
heder, sluttedes da omsider den lenge forberedte Overeenskomst, med Bi
stoppernes, Baronernes, de nidarosiste Ehorsbrsdres, og flere andres
Raad og Samtykke. Det tsr dog nok hcende, at der ved hine „mange
Forhandlinger" sigtes til alle dem, der overhoved i dette Emne havde
sundet Sted, itte til de nu sidst afholdte alene, hvor man allerede var
bleven enig om de vigtigste Hovedpunkter, saa at Grkebistopper, som vi
have seet, endog tog en vigtig Deel i Hyldings-Hsjtideligheden.
Overeenskomsten er affattet paa Latin, og dateret den Iste August
1273. Tens egentlige Grundlag er, som man seer, den fsr omtalte
Privilegie-Bulle af Pave Eoelestin til Erkebiskop Erik, fm 1194, as
hvilken den endog saa godt som Ord til andet indeholder flere Artikler.
Men denne Bulle stemmer vel igjen for stsrste Delen med den oprinde
lige, nu tabte, Overeenskomst mellem Kongerne Sigurd, Inge og Eystein,
og Cardinal Nikolas, af 1152, der indeholdt de Friheder og Forrettig
heder, som ved denne Lejlighed tilstodes Nidaros Metropolitankirke! saa
ledes tsr man vel antage, at Overeenskomsten af 1273 paa det nttrmeste
ogsaa indbefatter alle Artikler af hiin. Dens Inohold er folgendei
1) At Grkebiskoppen „for at holde Fred samt til Kirkens Gavn og
Sjaeles Frelse" afstod for sig og sine retmwssige Gfterfslgere, saaledes som
det allerede ovenfor er omhandlet, fra al Net til Kongernes Udvcrlgelse,
Kongedømmets Underkastelse, og Kronens Ofring, saa lcrnge der fandtes
nogen arveberettiget efter Loven, hvorimod i Mangel af en saadan de
fsrste og bedste Stemmer forbeholdtes Grkebistoppen og Bistopperne ved
Valget.
2) At Kongen for sig og sine Gfterfslgere til evig Tid srastrev sig
al ’den Ret, han hidtil havde udsvet til at underssge og paakjende Sager
der vedkom Kirken, forbydende strengeligt alle sine Sysselmcrnd og Lag
m<rnd at understaa sig at dsmme i saadanne Sager, eller under Paastud
af nogen tidligere scrdvansmcrssig Ret, Kongen kan have udsvet, at be
falte sig med dem, hvorimod de for Fremtiden alene skulde behandles af
geistlige Dommere. Disse Sager vare alle de, der angik gejstlige Per
soner, hvad enten de havde Retstrcrtter med hinanden indbyrdes, eller
sagssgtes af Verdslige; Egtestabssager, Fodselssporgsmaal, Sager
vedkommende Patronatsretten, Tiender, hellige Lofter, Testamenter,
is<rr til Kirker eller gejstlige Stiftelser, Vlrrn for Pilegrime, der be
ssgte St. Olafs eller andre Helgeners Helligdomme, og disse Pilegrime
vedkommende Sager, Kirkens Ejendomme, Bannsverk, Meeneed,
-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
