Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 ’ Magnus Haakonsftn.
kan Mage, at Udeladelsen har vwret tilfeldig, maa man betragte den
som en Antydning eller Forudsattning af, at herefter, nåar den alminde.
lige Lov engang var vedtagen, saadant Samtykke af Bistopper og de sor
standigeMcend til partielleLovsforandringer ikke mere stulde vcrre nodvendigt,
men at det stulde staa Kongerne frit for, paa egen Haand at foretage
dem, uden at sammenkalde noget Riqsmode, nåar kun Gejstlighe
den og Kirken ikke derved leed noget Afbroek. Og virkelig ville vi ogsaa i
det folgende see, at enkelte vigtige Bestemmelser, der synes at maatte egne sig
til Behandling paa Rigsmsder, siden ester kun bleve forestrevne af Kon
gen „med de bedste tilstrdevtrrrnde Mcrnds Raad", som det heed, uden
nogen formelig Sammenkaldelse af Rigsmsde. Artiklen var en Erkjen
delse af det Absolutismens Princip, der gik igjennem Magnus’s .hele
Lov- og Statsforandring. Gejstligheden renoncerede gjerne paa sin egen
og Folkets Ret til at give eller negte Samtykke ved verdslige Lovsforan
dringer, nåar kun et absolut Forbud fattes mod at indstrcenke Kirkens
Frihed og materielle Fordeel; den saa, som vi ovenfor have ytret, nok
saa gjerne at Kongedommet var sterkt, nåar den kun deelte Magten med det,
og den Overeenskomst, der nu fandt Sted mellem Kirke og Kongemagt,
og som saa lamge havde vceret forberedt, var egentlig kun en Forening
om broderligt at dele de Fordele af Folkemyndighedens Tilintetgjorelse,
som ellers vilde have kommet Kronen alene til Gode. Gejstlighedens
Opposition var saaledes ikke lcenger noget Vcern for Folkets «eldgamle
Rettigheder. Den indrommede Kongen frie Hcender i alle verdslige Sa
ger, imod at faa saa meget mere übunden Frihed paa sit eget Felt, og
saa meget storre materielle Fordele. Vi ville snart endog see, hvorledes
Kronen maatte optrcede til Folkets Vcern imod Gejstlighedens An
masselser.
6—9) Grkebistoppen stulde som hidtil have Ret til at kjobe Falke;
Kongen stulde i Tiende-Melse af sine Jorder og Gaarde ganste folge de
canoniste Bestemmelser, Grkebistoppen stulde fremdeles nyde Ret til aar
ligt at udstibe 30 Lester Meel til Island, samt til aarligt at oppebcere
Landoren af eller rettere nyde Toldfrihed for et fm Island kommende
Skib. Alt dette var Gjentagelser af de tidligere Bestemmelser i Bullen
af 1194 og Overeenskomsterne af 1152 og 1164. Dog indstodes der
der, findes disse Ord tilfejede, men man siulde dog vel formode, at Afstriften
i den pavelige Copibog, hvor Ordene udelades, er den rigtige, og beftrget
ester den, der af Erkebiskop Jon. forelagdes Paven. Den Affir., Th. Torves
ftn har fulgt, kan maastee have vceret Affirift af et Eoncept, hvor hine Ord
have vceret indtagne ester Bullen af 1194, men siden i den endelige Reensirift
udeladte. Forholder Sagen sig saaledes, hvilket i og for sig er det rimeligste,
bliver denne Udeladelse dobbelt betydningsfuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
