Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Magnus Haakonsftn.
Hirdmcend, og de Arbejdere, der vare bestjeftigede med Kirkebygningen’),
hvilke sidste Grkebistoppen selv i Indledningen til Forligs.Acten erkjendte alle
rede at have frie. Og Hirdens Antal stes af Forhandlingerne mellem Grkebi
stop Erik og Kong Sverre kun at have vceret bestemt til 30 Mand, medens
Grkebistoppen derimod holdt en Hird af 90 Mand, og anvendte saa mcget
fcerre til Bygningsarbejdet. Hvorledes dette senere ordnedes, efter Haakon
Sverresssns Concordat, vides ikke nsje, men man kan dog vistnok an
tage som givet, at Kongen stiltiende fandt sig i, hvad det erkebistoppelige
Gmbedes Vcrrdighed ncrsten allerede syntes at fordre. Imidlertid trcrngte
dette Punkt til en ncermere udtrykkelig Bestemmelse, og’ dertil var Lej
ligheden just nu kommen, saa meget mere som.Kongen, hvad vi i det
folgende ville erfare, stod i Begreb med at give sine egne haand
gangne Mcend en lignende Fritagelse. Grkebistoppen bemyndigedes
saaledes ved denne Artikel til at holde en Hird af 100 Personer, deels
Skutilsveiner, deels Hirdmirnd, vel ogsaa Gjester og Kjertesveiner, og
hver Lydbistop en lignende Hird af 40 Personer, hvilke alle skulde nyde
Ledingsfrihed, altsaa Skattefrihed, for saa meget Jordegods, som efter
den fastsatte Maalestok ansaaes at svare til tre eller to Nev. Den Be
stemmelse i Bullen af 1194, at Bistopper, Abbeder og andre Gejstlige,
der ikke havde kongelig Forlening, ej skulde vcere Pligtige til at fore Van
den eller folge med paa Krigstog, eller dertil anvende noget af sit eget
Gods, uden i de Nodsfald, som Vistopperne og andre forstandige Gejst
lige erkjende at vcere forhaanden, blev uoeladt, som det synes kun ved en
Forglemmelse, men senere tilfsrt ved en scrregen Skrivelse fra Kongen
til Paven, som det strår nedenfor stal vises. For Nesten blev der her,
merkeligt nok, ikke optaget nogen udtrykkelig Bestemmelse om at Kirke
godset selv stulde vcrre stattefrit, hvilket man dog under de ncrrvcrrende
Forhold kunde have ventet. Men Grkebistoppen henholdt sig vel her til
Kong Magnus’s forelsbigt givne Lofte, at alt med Hensyn til dette
Punkt, eller Sporgsmaalet om Kirkegodstts Ledingsfrihed, kunde blive
ved det gamle. Desudenhar vel ogsaa den besynderlige Blanding af per
sonlig og reel Charakteer, som efter den nye Bestemmelse betcgnede Ledings
prcrstationen, forekommet Grkebistoppen nogenledes betryggende indtil videre.
Den stulde vel gaa over til at blive en reel Prcrstation, men kun for
saa vidt de Gjendomme, for hvilke den skulde prcrsteres, tilhorte og be
saddes af ledingspligtige Personer. Forpligtelsen var endnu den person
lige, kun stulde Beregningen stee efter Gjendom. Da nu Kirkegodset
ikke tilhorte legemlige Personer, meente vel Grkebistoppen, at dets Le
’) De samme som vi og i det folgende ville see fritagne for Leding „for 1 Nev"
ved et sceregent Privilegiebrev, udstedt af Kongen for Grkebistoppen eller
Ehrist-Kirken i Throndhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
