Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
1273. Overeenskomst i Bergen mellem Kongen og Grkebisioppen.
dingsftihed faldt af sig stlv, saa meget mere som det herstende Prin
cip stlv fordrede, at Kirkegods ej stulde bestattes. Tet ansaaes maa
stee i alle Fald tidsnok, ncermere at afhandle denne Sag, nåar den
nye Prcestationsmaade stulde bringes i Udfsrelse og den dertil nødven
dige Matrikulering foregaa. Terhos vare de sidst ncevnte Skattefribeds-
Tilstaaelser saa store Indrsmmelser i dette Stykke fra Kongens Side, at
’Grkebistoppen maastee ikke for denne Gang troede at burde gaa videre i
sine Fordringer.
I Forbindelse hermed bestemtes, at hvis disse Grkebifioppens haand
gangne Mcend gjorde hinanden Skade, nåar de vare i hans Fslge, en
ten til Lands eller Vands, da stulde han selv domme i Sagen og op
pebåre Sagefaldet, for saa vidt der ej var Tale om Trav eller Lem
lcrstelse; i saa Fald stulde Tommen afsiges af Kongen eller hans Tom
mere. Men hvis Forbrydelsen var steet andensteds, stulde den Forncer
mede have Valget, enten han vilde indstevne Sagen for Kongens eller
for Grkcbistoppens Tomstol, dog stulde Boden altid deles ligt mellem
Kongen og Grkebistoppen.
12) Fremdeles erklcerede Kongen, at under de Indstrcenkninger i
Kjob og Salg, Varers Flytning o. s. v., som han selv eller hans
Efterfelgere eller deres Gmbedsmcrnd forestreve, stulde Vistopperne, de
Grjstlige og de Lcegmcrnd hvilke de scerstilt maatte have overdraget deres
Grinde, ikke vcere indbegrebne uden Grkebistoppens eller Bistoppernes
Samtykke, undtagen nåar Tiden ikke tillod at indhente dette Samtykke.
13) Endelig tilstod .Kongen Grkebistoppen Ret til at holde en Mand
til at flåa Mynt. Tette var kun en Fornyelse af hans Faders tidligere
Indrsmmelse til Erkebiskop Guthorm (af 1222) ligesom han ogsaa selv
synes at have givet et scrrstU Brev desangaaende.
Om alle disse Punkter erklcrrede derpaa Kongen og Grkebistoppen
sig enige og forligte i Overvcer af Vistopperne Thorgils i Stavanger,
Andreas i Oslo og Astatin i Bergen, saavel som Lendermcendene Bryn
julf lonsssn, Ragnvald Urka, Anders Gregoriusson, Eiliv af Naustdal,
Andres Plytt, Aflak Gus, Bjarne Erlingsfon og Thore Cantsler, samt
fem Chorsbrsdre fra Nidaros, og andre forstandige Mcrnd, hvilke
navngivne Herrer ogsaa beseglede Akten tilligemed Kongen og Grkebistop
pen. At ikke de ovrige Bistopper nccvnes som tilstedevcerende, kommer
vel deraf, at de allerede havde forladt Msdet, og givet de ovrige deres
Fuldmagt. Fra begge Sider gjorde man Afkald paa alle fremtidige
Indsigelser, Retsmidler og specielle Fritagelser,’hvorved denne Overeens
komst kunde rokkes eller hcrves, dog forbeholdes det udtrykkeligt baade
Kongen og Grkebistoppen, at hvis Paven negtede den sit Samtykke,
stulde alt vcere som fsr Indgaaelsen, og begge Parter kunde da fore de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
