Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Magnus Haakonsftn.
Hertil kom at Pave Gregorius var ,dod den 10de Januar 1276, hvilket
man vel endnu om Vaaren maa have erfaret i Norge, og Grkebifkoppen
havde saaledes tabt den Stette, han kunde have i ham; i Tiden fra
hans Md indtil det felgende Aars Hest valgtes der ikke fcerre end tre
Påver, af hvilke de to ferste kun overlevede deres Valg nogle faa Maa
neder (Innocentius den Zte fra 21de Febr. til Juli, Hadrian den ste
fra 11te Juli til Sept. 1276, og Johannes den 21de fra 13de Sept. 1276
til 2Zde Novbr. 1277). I al denne Tid maatte der saaledes for Er
kebiskop lon i det fjerne Norge vcere,’ som om der siet ingen Pave var til.
Det lader ogsaa til, at han nok saa venligt har ncermet sig Kongen;
saaledes sulgte han ham paa Toget til Grcendsen, uden at der tales no
get om, at.Forholdet mellem dem under dette lange Samvcer var andet end
nok saa godt. Kongen overvintrede i Viken, da de Uroligheder, som paa
denne Tid fandt Sted i Sverige, gjorde .hans lcengere Ophold paa denne
Kant nedvendigt’), og da han tillige, som det vil sees, paa denne Tid
gjorde sit Testamente, valgte han Grkebistoppens ivrige Ven, Biskop An
dreas af Oslo, til en af Gxecutorerne. Saa vidt man kan skjenne,
have altsaa Underhandlingerne om en endelig Overeenskomst va’ret fort
satte ial Venstabelighed paa begge Sider. Man skulde nu ogsaa snarere
formode, at det var de verdslige Herrer, som bragte Stridsspergsmaal
paa Bane, end de Gejstlige, for saa vidt ogsaa de fordrede visse Frihe
der, iscer med Hensyn tilLedingen, overeensstemmende saavel med hvad der var
blevet Gejstligheden og dens Tjenere til Dcel, som overhoved med Tids
aanden. Det er allerede viist, hvorledes Grkebistoppens og Bistoppernes
haandgangne Mcend ved Overeenskomsten i Bergen vare blevne fritagne
fra Leding selv anden, og for saa vidt de vare Skutilsveiner, selv tredie.
Ved denne Fritagelse findes intet tilfejet om lignende Frihed, tilstaaet
Kongens egne haandgangne Mcend, og der findes heller ikke i den ccldre
Lovgivning nogen anden dermed analog Vestemmelse, end at Kongens
Aarmand ej skulde gjore Leding for sig, sin Kone og sin Trcel, hvor
imod det endog udtrykkeligt var bestemt, at Lendermanden skulde gjsre
Leding -). Men den Forandring i Maaden at fere Krig paa, som de
senere Tider, iscer Tronkrigene, medferte, og som visselig gjorde de
haandgangne Mcends Krigstjeneste og evrige Pligter baade meget beko
steligere og byrdefuldere end forhen, iscer da der ofte nu var Tale om
Krigstjeneste til Hest, og at holde Svende, synes at have gjort den
’) At Kongen overvintrede i Viken, og havde sit egentlige Tilhold i Tunsberg,
sees noksom deraf, at hans Testamente, hvorom nedenfor, er dateret Tunsberg
Iste Februar 1277.
’) Gulathingslov, Cap. 208, jvfr. Frostathingslov VII. 17, 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
