Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
1276. De haandgangne Mcends Leblngsfrlhed.
Mening gjeldende, at disse haandgangne Mcrnd derfor ogsaa til en vis
Grad burde vcere fritagne for Leding. Hvor vidt de nu virkelig have
nydt en saadan Fritagelse, erfarer man itte af de for Haanden vcerende
Kilder; den hele Lovgivning indtil 1273 indeholder intet derom, og det
fm-ste ligefremme Tegn til, at noget saadant var paa Bane, findes fsrst
i hiin Indrsmmelse, tilstaaet Vistoppens haandgangne Mcrnd. Dog torde
maastee den saakaldte „Hirdflraa" give nogen Ovlysning. Det er allerede
ovenfor berort, at Kong Magnus blandt sine Lovforbedrings-Arbejder
ogsaa foretog sig at forbedre eller udvide denne Lov eller Baalk, der hand
lede om Hofceremoniellet, saavel som Hofembedsmcrndenes og de haandgangne
Mcends Pligter og Rettigheder, og som sandsynligviis oprindeligt var for
fattet af eller under Kong Sverre, da den i saa mangt og meget minder om
„Kongespejlets" Indhold og Utryksmaade’). Uagtet flere af de Forandrin
ger, Kong Magnus foretog ved den, synes at have tilhort hans forste Negje
ringsaar, er det dog vist nok, at den i den Skikkelse, hvori den er kom
men til os, itte er crldre end Nigsmodet 1273, eftersom baade den nye
Konge-Arvelov og de paa Moderne i Tunsberg og Bergen forestrevne
Bestemmelser om Sysselmcendenes Pligter og de Krigsfolk, saavel de som
Lendermcrndene skulde holde, der findes optagne"); hvoraf vi altsaa
maa flutte, at Kong Magnus itte kan have lagt sidste Haand paa den
ssrend ester hiint Modei flere Omstcrndigheder tyde ogsaa hen paa, at
det netop maa have vceret i 1274 eller 1275. Denne „Hirdstraa" op
regner Ded Slutningen omstccndeligt de „Netterboder" eller Nets-For
bedringer, som baade Kong Haakon og Magnus felv gav Lendermcrndene,
Stallarerne, Mrrkesmcrndene, Skutilsveinerne, Hirdmcrndene, Gjesterne
og Kjrrtesvcinerne, men der findes dog intet om Fritagelse for Ledings-
Melsen. Da nu en ftadan vigtig Fritagelse dog maatte have sin
Plads her, om den virkelig var given, saa maa man flutte, at den endnu
itte var given paa den Tid, da den forbrdrede „Hirdstraa" blev fort i
Pennen. Derimod heder det, som det nedenfor ncrrmere vil vises, at
de Huuskarle, Lendermanden var berettiget til at holde ifolge Kong
Magnus’s Retterbod, skulde vcrre fritagne for alle Nevninger, det vil
sige for den’ almindelige personlige Krigstjenrste ped virkeligt Ledings-
’) Man sammenligne f. Gr. lun Cap. 29, der taler om Hirdmcendenes Hoviflhed,
med de allerede ovenfor (lii. S. 403—408) anfsrte Uddrag af Kongespejlet
om- Hirdmcendenes Opforsel.
>) Nemlig i Capitel 36, se ovenfor S. 536. 549. Hertil kommer, at hvor der tales
om Ortns-larlens Forhold til Kronen, ncevnes der lun om Magnus Gilbarts
ftns Forlig med Kong Magnus 1267, men intet om hans Son Magnus
Magnussens Hylding 1276, hvllken, eller rettere de ved denne Hylding for
nyede Lensbetingelsex, itte vel lMde have vceret «omtalte, hvls Loven var
nedsireven bagefter at den fandt Sted.
Munch. Det norsie Folls Historie, iv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
