Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 Magnus Haakonsson.
<
Udbud; den Slutning ligger da nar, at den samme Fritagelse udstraktes
til Skulilsveinerne og de ovrige haandgangne Mamds Huuskarle, stjont
ingen Bestemmelse herom findes. Sandsynligviis hadde da allerrde tid
ligere et lignende Forhold ordnet sig as sig selv, saa at de haandgangne Mcrnd
for sig og sine Mcrnd faktisk node et Slags Ledingsfrihed, om den end itte var
dem udtrytteligt tilsiaaet; og det kan derfor lettelig forklares, at Uran
gen til en udtryttelig Fritagelse itte blev folelig, fsrend Ledingsprcrsta
tionen skulde gaa over til at blive re<l’). Det fsrste Spor til at en saadan
Fritagelse har vcrret given findes i Vyloven, hvor der handles om
Huusejernes Pligt at holde Brygger, Gader og Alminninger ordenllige
foran derrs Huse. Det heoer nemlig her, at hvis Prester eller haand
gangne Mcrnd i dette Stytte itte gjore rede for sig som andre
stal Gjaldkeren forbyde Vedkommrnde at bortleje Huset eller koge eller
båge der, indtil de opfylde deres Pligt -). Her er det klart nok, at det
maa vcrre Ledingsfriheden, nu, efter den nye Beregningsmaade, heftende
ved Huset, saa lcrnge det ejes af ledingsfri Person, der antages at give
dette Paastud til ogsaa at unddrage sig fra Forpligtrlser, som itte
egentlig henhore under Ledingen, og hvorfra man saaledes itte skulde vcrre
fritagen. Men den haandgangne Mand vilde dog itte paa denne Maade
kunne have vcrret sat i Klasse med Presten, nåar ej den samme Fnta
grlse nu var bleven ham til Teel, som den, der allerede ved Overrens
komsten i Vergen var indrommet denne. Altsaa kan man vel vcrre sitter
paa, at Kongen, ester at „Hirdstraaen" afsluttedes, men fsrend Vyloven
blev vedtagen i 1276, har tilstaaet sine haandgangne Mcrnd saadan Fri
hed, som den, hvorom der her er Tale. Hvori denne Frihrd bestod,
erfare vi af senrre Retterboder, udgivne af Hertug Haakon efter at han
var bleven Konge. Han klager her over, at de haandgangne Mcrnd,
lcrrde Mcrnd og Bistopsmcrnd undsioge sig for at yde Leding eller svare
anden Nettighed af det Jordegods, som de ejrde mere end hvad han
selv og hans Formcrnd havde givet dem frit, eller at de unddroge sig fra
sin Skyldighed at udrrde Leding til af deres Aaboler og
Jorder, mrdens det dog itte var hans Hensigt at betage Hirden og de
lcrrde Mcrnd deres gamle Ret, hvilken bestod deri, at hver Ridder (d.
e. Skutilsvein) og Hirdmand skulde vcrre fritagen for tre Personer, men
hver Gjest og Kjertesvein for to Personer, af deres Vabpler (d. e.
’) Iscrr maatte -Trcellevcesenets Opher her gjere meget til Sagen, thi da de
haandgangne Mcend herte til de fornemste og rigeste i Landet, og saaledes
holdt stest.Tralle, for hvilke der maatte svares Leding, vilde Lettelsen for
dem ret foles, nåar der ej lcenger gaves Trcelle, men frie Folk, der
svarede Leding for sig selv.
.2) Bylov, VI. il 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
