Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5vV Magnus Haafonsftn.
/
og Msje, som han og enkelte af hans Brsdre Bistopperne have haft for
os indenlands, vel og herligen, hvilken vi ogsaa tro at de fremdeles
ville have’ saa gjsre vi herved vitterligt, at vi for at hcrdre Gud og
vor Frcrnde St. Olaf og hans Kirke, der ligger os scrrdeles paa Hjer
tet med Guds dyrebare Kjwrligheds Sam-Baand, have vi gjort Herr
Erkebiskop lon og hans lovlige Efterfslgere fslgende Indwmmelser".
Indrsmmelserne slutte sig alle til Artiklerne i den nys indgaaede Gom
position. Medens denne kun tilstod Grkebiskoppen den halve Sekt, og
forbeholdt Kongen den anden halve Deel af Sekten, nåar Erkebistoppens
Mcend begik Fredsbrud i hans Fravcrrelse, indrsmmede Kongen nu Gr
kebistoppen den hele Sekt, undtagen nåar Forbrydelsen var begaaet i
Kongens umiddelbare Ncrrvcerelse, hvor den halve Sekt fremdeles skulde
tilfalde Kongen som noget, der skyldtes hans Wre og Vcrrdighed, ligesom
ogsaa Kongens udelukkende Dom fremdeles forbeholdtes i Drabs- eller
Lemlcrstelses-Tilfcelde, dog saaledes at en passende Wres-Bod skulde til
komme Grkebiskoppen nåar Forbrydelsen var begaaet i hans Gaard eller
Ncrrvcerelse. Gnd videre tilstod han ogsaa hvrr af de Svrigeßistopper i
Norge halv Sekt for de Fredsbrud, som deres Mcrnd maatte begaa
i deres Ncrrvcerelse; i Compositionen var ingen saadan Net forbeholdt
Lydbistopperne. Fremdeles bestemte han for Uvillighed i at mode efter
Erkebistoppens, Bistoppernes, eller deres Chorsbrsdres og Provsters
lovlige Stevninger i Kirkesager de samme Bsder som Lovbogen bestemte
for Stevnefald og Takfald i Kjobstcrderne, dog saaledes at ingen stulde
takscrttes eller stevnes for Penge-Udpresnings Skyld eller for „Klcenge
sager". Erkebistoppens Myntret bestemtes ncrrmere saaledes at han skulde
kunne holde en Mand dertil, med en Svend, Men at han stulde slaa
saadanne Selvpenge som Kongen selv bestemmer at stulle gaq i Nidaros,
baade med Hensyn til Vegt og Gehalt. Den allerede lcrnge bestaaende
Ledingsfrihed for Erkebistoppens Huusfolk og Arbejdsfolk bestemtes saa
ledes, at alle Stemhuggere, Tsmmermcend, daglige Arbejdsfolk der gik
til hans Bord, og de svrige, der arbejdede paa Christkirken og Grkebi
stopsgaarden skulde vcere fritagne for Leding for eet Nev, saavel som for
Skibsdrcett, undtagen nåar Landet hjemsogtes af en fiendtlig Hcrr, saa at
Kongen og Grkebistoppen maatte finde det nsdvendigt at gjore en Undta
gelse. Gndelig gjorde Kongen ej alene Afkald paa sin Ret til de Tom
ter, hvorpaa Grkebiskoppen havde opfort det forhen omtalte Hospital, men
stjenkede derhos St. Olaf (d. e. Christkirken) uogle Tomter til et Tegl
verk, som Erkebiskop Ginar i sin Tid havde faaet laant af den kongelige
Ombudsmand, lon Tvistaven ’). Saa maglpaaliggende lod Kong
N. gl.-Love 11. S. 483, 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
