- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
589

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

589
4277. De Verdslige Herrers Frlheder.
Magnus det vcere sig, at vise Gejstligheden sin Velvilje, og lcegge sit
oprigtige Onste for Dagen, at alt nu skulde vcere godt, og suldkommen
Enighed oprettet.
Vi have ovenfor antydet, at den udstrakte Ledingsfrihed, som Kon
gen kort for Afflutningen as den sidste Composition med Grkebistoppen
tilstod sine haandgangne Mcrnd, stjont den vistnok kan siges at virre be
grundet ide herstende Tidsforhold og Anstuelser, dog tillige, eller for
en Teel, maa betragtes som et Middel, Kongen anvendte til at scrtte
de verdslige Hovdinger i bedre Lune, og gjore dem villigere til at sam
tykke ide Indrommelser, som Kongen fremdeles agtede at tilstaa Gejst
ligheden og dens Tjenere. Men denne Frihed, som saaledes baade var
bleven Kongens og Pistoppernes haandgangne Mcrnd til Deel, , var as
, langt storre Betydning, end man maastee anede paa den Tid, den blev
.given. Skutilsveinerne og Hirdmcrndene fik Ledingsfrihed selv tredie!
Gjesterne og Kjertesveinerne selv anden, og Lendermcrndene, som man maa
formode, i det mindste selv 6te, da de skulde stille hver fem Mand
til Hceren. Da nu LediNgs - ikke mere skulde vcrre per
sonlig, men reel, medens dog den personlige Beregning lagdes til
Grund, bliver altsaa Meningen Heras, at de haandgangne Mcrnd fik
Skattefrihed for saa meget Jordegods, som efter den nye Beregning
skulde ansees at svare mod fem, tre eller to Nev, hvilket sidste vel
altid udgjorde saa meget som den Hovedgaard, enhver beboede, eller
storste Delen deraf’). Derfor taler og hine ovenfor ncrvnte Breve,
’) Dette kunde maassee tilncrrmelsesviis beregnes efter Skibredernes Llde-Antal,
sammenholdt med lordegodsets virkellge Swrrelse. Saaledes f. Er. dannede
Follo en Skibrede, og siulde altsaa, som alle Vikens Skibreder, udruste en Tyve
sesse, det vil vel sige, atLidernes Antal var omkring4o, se o.S. 514. Da nu en
hver Lide ved halv Ålmenning representerede l4Nev, bliver altsaa Nev-Antallet
560. Men sammenligner man den celdste Matrikulsiyld for de Gaarde, hvoraf
Follo Skibrede bestod lKraakstads, Aas og Nesodden, samt Vestby Thinglag),
vil man finde, at denne i alt udgjorde omkring 560 Skp. Tunge. Altsaa suarede
en Nev omtrent til 1 Skp. Tunge. Nu kommer det jo rigtignok an paa,
’om ilke det betydelige Kirkegods betragtedes som aldeles staaende udenfor
denne Beregning, thi i saa Fald bliver det Jordegods, der stal fordeles paa
de 560 Nev, betydellgt mindre. Men man seer dog af den „rede Bog", at
Gaarde, der tilhsrte Kirker, angaves at ligge i den og den „Lide"; deraf
siulde man vel flutte, at Lide-Inddelingen ej tog Hensyn til den absolutt
Skattefrihed. Under disse Forudscetninger vilde saaledes en Skutllsvein og
Hirdmand, i det mindste paa østlandet, saa 3 Skp. Tungr, en Gjest eller
Kjertesvein 2 Skp. Tunge skattefrie. Lendermcrndenes Skattefrihed vilde vel
udstrcekke sig til det meste Jordegods-, de ejede.
57. De haandgangne Mcends Friheder. Hirdloven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free