Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 Magnus Haakonsftn.
altsaa er bleven underkastet en ny Vearbejdelse for at falde lettere ved
Oplcrsningen. Og saavel af denne Grund, som fordi Forandringerne i
det Hele tåget ere i Harmoni med det allerede bestaaende, og Loven
derfor fra vort Standpunkt kan betragtes som et heelstobt Arbejde,
ville vi her ogsaa gjennemgaa det Hele under eet, idet vi dog paa et
hvert Sted paapege, hvad der maa antages at hore til den crldre
Text. Hirdstraaen begynder ncrsten ordlydende som Utfarebaalken
med en Paakaldelse af Christi Beskyttelse for Norges Konge og hans
haandgangne Mcrnd, og med det almindelige Bud, at Norges Konge
stal raade for Bud og Bann, og alt Udbud indenlands og udenlands,
m. m. Herved antydes det paa en Viis, at Hirdstraaen for de haandgangne
Mcrnd stal trade i Stedet for Utfarebaalken for de svrige Undersaatter,
hvilket ogsaa i sig selv for saa vidt var ganske i sin Orden, som de haand
gangne Mcrnd, som ledingsfrie, ikte vare Utfarebaalken underkastede.
Hirdstraaen og Utfarebaalken supplere saaledes hinanden indbyrdes, og
.kunne i Ordets egentligste Forstand siges at indcholde Norges offentlige
Ret, saa meget mere som hiin, strår efter den omtalte Intimation, ogsaa.
heelt og holdent .optager Tron-Arveloven af 1273 med tilhorende Ve
strmmelser, hvilken i Landsloven findes indfort i den saakaldte Christen
ret, umiddelbart foran Utfarebaalken, men rigtignok med sterke Spor af,
at den fsrst har vcrret indfsrt i „Hirdstraa", og ncrrmest afpasset efter
denne. Dette stes is«rr deraf, at den for omhandlede Bestrivelse lwer,
hvorledes et Kongs-Evne stal tages til Konge, i Hirdstraa findes ind
fort, hvor det netop er passende, mellem Arvefslgeloven og Formularerne
for Hyldings-Eden, medens derimod disse Formularer, endog i Lands
loven, stutte med, ligesom Hirdstraaen, at foreskrive en hojtidelig Pro
cession fra Hyldingspladsen tilbage til Kirken, samt et derpaa folgende
Hyldings-Gilde i Kongens Gaard, hvilket aabenbart ncrrmere tilhsrer
„Hirdstraa", end Landsloven, idet det danner Slutningen af den her ud
ferligt givne Forskrift for Hyldingsdagens Hojtideligheder ’). Og hertil
fsje sig nu endvidere i Hirdstraa i naturlig Sammenhcrng Reglerne for,
hvorledes Kongen stal creere Hertug, Jarl, Lendermcrnd og de ovrige Hof-
Embedsmcrnd, tilligemed Opregnelse af alle disses Nettigheder og Pligter.
Om Hojtideligheden ved Hertugens Udncrvelse saavel som om hans Plig
ter og Nettigheder er der forhen talt. Dette >sidste er og, som paapeget,
l) Hirdstraa Cap. 10, jvfr. Landsl. 11. t2. Hertil kan og regnes den Opfordring,
der i Landslovens 11. ? samt Hirdsir. Cap. 4 stiles til Kongen om at betcryke fine
Mcrnd med Legater fer sin Dod, thi dette herer med Hensyn tll hele Ud
tryksmaaden umisljendeligt til Hirdstraaen. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
