Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
1277. Hlrdsiraaen. Vefiikkelse af Lendermcend.
Ord til ander forestrevet for Jarlen. Hsjtideligheden ved Jarlens Ud
ncevnelse er ogsaa ncrsten den samme som ved Hertugens! Jarlen stal
ligeledes fsrst sidde paa Trinet foran Kongens Hsjscrde paa Hyldingstribu
nen, og Kongen stal derpaa tåge ham ved Haanden og fere ham op i
Hsjscedet samt give ham Sverd og Merke, tun er Hsjscedet ikte, som
for Hertugen, lige ved Kongens, men „et godt Stykke derfrå". Fsrend
selve Hsjtideligheden ved Jarlens Udncevnelse beskrives, forudstikkes der
en merkelig Redegjsrelse for hvor mange Slags larlevcerdigheder der
have vceret i Norge, „da det turde hcende at mange kjendte mindre hertil
end snsteligt". Af to Slags, siges der, ere de larler, som have vceret
udncevnte, det fsrste Slags er de indenlandste larler, nåar nemlig Kon
gen har givet sine egtefsdde Ssnner eller Brsdre eller Svogere larle
navn med Forlrninger; og her folger da den allerede ovenfor meddeelte
Grklcering om at dette Slags larlevcerdighed aldrig har vceret eller kan
vcrre arvelig. Det andet Slags larler ere de, som Kongen bestikker
over sine Skattande, fsrst og fremst Orknserne, paa de Betingelser, der
indeholdes i Forliget af 1199 mellem Kong Sverre og Harald Madadhs
ssn, ncrrmere bestemt ved det nye Forlig i Bergen 1267 mellem
Kong Magnus og Magnus Gilbertsssn;, derncrst Jarlen over Island,
for saa vidt Kongen bestikker en saadcm med dm Aftale som ham- synes
ester Guds Forsyn og gode Mcends Raad. Der var paa den Tid, da
denne Artikel blev forfattet, ingen Jarl paa Island, saasom Gissur var
dsd i 1268, og der blev heller ikte siden efter nogen udncevnt; derfor
omtales en saadan Udncevnelse her kun som en Mulighed
Forstriften om Lendermcrndenes Udncevnelse synes vcesentligt at
tilhsre den oprindelige Deel af Hirdstraaen, stjsnt Tillcrgget „thi saa
har vceret Brug .fra gammelTid" ved den Regel, at det helst skulde stee
paa en af de store Hsstider, Juul eller Paaske, dog synes at vidne om
en sildigere Bearbejdelse af den celdre Tert. Vi have allerede i det fo
regaaende ved fiere Lejligheder feet, hvorledes Kongen ifcrr om lulen
plejede at ereere Lendermcend. Det stulde stee ved Taflet. Strår efter
at Vordversene vare fremsagte og Maden velsignet, men fsrend Kongen
havde sat sig i sit Hsjscrde, stulde der fsrst bekjendtgjsres i Hallen, at
Kongen agtede at ophsje den Mand, hvorom her var Tale, til Lender
mands-Vcerdighed, til Belsnning for hans tro Tjeneste, hvis han ellers
var kjendt af de fleste for en brav Mand. Meningen hermed var egent
lig, som man seer, at de, som havde Indvendinger at fremfsre, yu stulde
forebringe dem, men saadant hcendtes vel neppe nogensinde. Derpaa stulde
Kongen lade ham af to andre Lendermcend, Stallarer, Merkesmcrnd,
’) Hirdsir. Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
