Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 Magnus Haakonsftn.
eller overhoved af de fornemste blandt de Tilstedevcrrende lede frem for
sit Hsjscrde, hvorefter han selv skulde rcrkke ham Haanden og lede ham
til sit Scrde paa Pallen til Hsjre, hvor de andre Lendermcrnd sad.
„TeN Net", heder det, „stulle Lendermcrndene have hos Kongen, at de
ncrst Hertugen og larlerne stulle vcere Kongens styrste og hpjefte
Raadgivere, ligesaa og inden Hirden, ved alle vigtige Sager. Her
have vi saaledes det Grundlag, hvorpaa deres senere Titel af Baroner
og vel ogsaa de dermed forbundne Fordringer hvilede. Som den til
Lendermandens Vcerdighed "hsrende Forlening bestemmes fremdeles femten
Merkers Veitsle, ligesom de og skulde have Ret til „sig til Ststte og
Kongen til Hjelp", at holde 40 Huuskarle, ikke flere. Paa de stsrste
Hsjtidsdage skulde de „holde Fylgd", som det heder, med Ko.ngen, og
nåar han bar Krone eller Garland (ved Processioner) skulde en Lender
mand bcrre Kroningssverdet, hvis det ikke bares af Hertugen eller en
Jarl i). Ide saakaldte „Retterboder", som tilfojes Hirdstraaen ved
Slutningen, findes den merkelige Bestemmrlse, at om end en Sysselmand
eller anden Lendermand (nemlig i Ggenstab af Sysselmand) har Magt
over en Lendermands Huuskarl (det vil sige i alt andet er hans lovligt
bestikkede Ovrighed), er han dog ikke berettiget til at opncevne ham til
Krigstjeneste, uden nåar Kongen selv udtrykkeligt byder det i fit Brev,
eller et pludseligt Fiende-Anfald gjor det nodvendigt; samt at ved al
mindeligt Opbud Lendermandens Huuskarle blot stulle folge deres Herre
(altsaa ikke scrttes paa et andet Skib eller til Lands i nogen anden
Trop) 2). Dette er den rneste Antydning, vi i Hirdstraaen selv finde
til den oftere omtalte Ledingsfrihed for Kongens haandgangne Mcrnd;
thi her handles vel kun om virkelig personlig Tjeneste, ikke om Ledings-
men af den ene Frihed maatte dog ved den forandrede Ledings
beregning den anden folge, og man kan derfor antage som temmelig
sikkert, at sendermanden i det mindste var ledindingsfri for de fem Mcrnd
han skulde stille. ? Da Lendermandsvcrrdigheden var afstaffet paa den Tid,
hiin kongelige Forordning udkom, der ncrrmere omtaler Antallet af de
„Nev", for hvilke Skutilsveiner og ringere Kongsmamd vare fritagne, er
der fslgelig blot Tale om disse, uden at man seer, om Lendermanden overho
ved havde nogen „Nev" fri. Men da denne Ledingsfrihed, som det ovenfor
er paapeget, upaatvivlelig sluttede sig til den Forpligtelse at stille Krigsfolk,
ledes man herved til den Formodning, at Lendermcrndene maa have faaet
Fritagelse for Leding samtidigt med de svrige haandgangne Mcrnd, og
’) Hirdflr. Cap.
2) Hirdstr. Cap. 48. Ivft. nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
