Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603
4277. Hirdsiraaen. Rlddere. Drottsete.
(eouxtois) at Vaage over og tamte sig om paa hvad Maade de bedst
kunne indrette hele sin Opforset, saaledes at de baade kunne hede og vcore
crrbare og scrdelige Mcrnd; for den, der itte vil tåge vare paa sig selv,
er det bedre at staa i en lavere Nang, hvor man itte loegger videre
Merke til ham, end at soge at komme i en Hcrdersplads, hvor alle siden
spotte og udlee ham; men lykkelig er den, der ved gode Ting arbejder
sig frem til Wre, og fiden godt kan bevare det Navn, han har vundet,
og med Huldstab tjene sin Herre". Skutilsveinernes fornemste Pligt, nåar
de vare ved Hoffet, var at holde Vagt umiddelbart hos Kongen selv to
og to ugeviis, saavel som at tilsige Lendermcendene og Stallarerne paa
Hojtidsdagene, nåar de skulde „holde Fylgd" med Kongen, samt forsv
rigt at have Overopsigt med Fordelingen af Hirdmcendenes Vagthold.
Derfor regnedes Skutilfveinerne ogsaa, stjsnt de ikte havde Lendermands-
Ret, dog med Lendermcendene, Stallarerne og Merkesmanden til det
hejere Hofpersonale eller de saakaldte Hirdstjorer (Hirdstyrere). Maa
den, hvorpaa Kongen ifolge Hirdstraa udncrvnte en Skutilsvein, var den,
at han ester Taflet overleverede ham et tomt Kar med Laag, og rakte
ham Haanden til Kys. Dette viser, hvad ogsaa Navnet la-gger for
Dagen> at Skutilsveinens Forretning oprindelig kun var den personlige Op
vartning ved Taflet, og itte havde noget af den krigerske Charakteer,
som Riddernavnet antyder V). Men der er et Spsrgsmaal, om itte senere,
med det sorandrede Navn, ogsaa en forandret Udncevnelsesmaade, mere i Lig
hed med hvad der udenlands var brugeligt, nemlig Ridderstaget,
Blandt Skutilsveinernes Tal udvalgte Kongen tvende til Drottsete
og Skjenker, hvilke stulde have at paasee, at Maden og Trikken kom
ordentligt paa Kongens Bord, og at Opvartningrn ved Bordet gik or
dentligt til. Drottseten var altsaa ifslge Hirdstraa endnu kun Skutil
svein og itte den hoje Hof-Embedsmand, som han siden blev og tildeels
allerede var i andre Lande
Ester at have omtalt de her ncevnte hojere Hofembedsmcend gaar
Hirdstraaen i sin anden Deel over til at behandle de egentlige Hird
mlrnds Pligter, idet den fsrst forudstikker en Deel almindelige Forstrif
l) Ordet er nemlig dannet af «Kutill, Fad, Prcrsenteerbakke, det tydfie Schussel.
’) Hirdstraa Cap. 24, 25, 51.
’) Hirdstraa Cap. 26. „Drottsete" betegner egentlig „den som stikker Drott",
d. e. Kongens hele Folge, (Angl. Tydst lruol,t) til Scede, altsaa
„Eeremonimester"; hans Syssel var og andensteds ncermest en Hofmarschals,
lndtil Gmbedet blev et Rigsembede, og scrdvanligt forbundet med dommende
Myndighed. I Tydst er „Truchsetz" det samme Ord; paa Danss sammendra
ges det til „Drost". I Middelalderens Latin kaldtes Embedet deels vnpitel,
(d. e. Mad-Indbcerer), deels senezcnllus, (Sinisialk) ligesom Stjenkeren kald
tes en sollncnio (fransi eoli«n«on).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
