Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Magnus Haakonsftn.
ter om Scrdelighed og god Opfsrsel, som man ncrsten stulde antage
flydte af den samme Pen som Kongespejlet, og derfor upaatvivleligt horer
til den oprindelige Deel as Hirdstraaen, fra Sverres Tid. - Med Hensyn
til Optagelsen i Hirden er her den merkelige, og som man af mange Be
retninger i Sagaerne ster, crldgamle Negel, at om end Kongen forels
bigt har givet den, der anholdt derom, sit Samtykke, stulde dog, gjennem
en af Stallarerne eller Merkesmanden, de tilstedevcerende Hirdmcrnd til
sporges, hvorvidt nogen maatte have noget at indvende mod Optagelsen,
for hvilken Indvending der da stulde anfores Grunde, og disses Gyl
dighed stulde underkastes «n formelig Ransagelfe. Kongen var vistnok
ikte forpligtet til at rette sig efter Hirdmcrndenes Vilje i dette Stytte,
men det er dog klart, at nåar de alle, eller de fleste af dem, vare enige
om at frabede sig den Foreflaaedes Optagelse, maatte denne Opinions
ytring udsve en stor Indflydelse, og ncrsten tvinge Kongen til at
lade Sagen fare. Udncrvnelsen til Hirdmand stete paa den Maade, at
Kongen, paa den Tid, haN ej sad tilbords, skulde have et Sverd, helst
sit Kroningssverd, liggende over sine Kncr og holde i Festet, hvorefter
den vordende Hirdmand kncrlende stulde tåge under Festet med sin hsjre
Haand og kysse Kongen paa Haanden; derefter stulde han staa op, og
berorrnde en Bog (Guangeliebog), som Kongen skulde have ved Haanden
og rcrkke ham, sverge fslgende Ged.- „ Dertil lcegger jeg Haand paa den
hellige Bog, og det styder jeg til Gud, at jeg stal vcrre min Herre
(N. N.) Norges Konge huld og tro, aabenbarligen lonligen, folge
stal jeg ham inden- og udenlands, og aldrig stilles fra ham uden hans
Tilladelse eller i fuldstcrndigt Nodsfald; holde stal jeg de Gder, som han
har tilsvoret alt Landets Folk, efter det Vid, Gud under mig; saa vcrre
mig Gud huld som jeg siger sandt, gram om jeg lyver". Derpaa stulde
han atter falde paa Kncr for Kongen og lcrgge begge sine Hcrnder sam
men, medens Kongen lagde sine Hcrnder udenom hans, hvorefter Kongen
stulde kysse ham. Siden stulde han ligeledes hilses af Lendermcrndene
og de ovrige Hirdmcrnd ved Kys ’). Saaledes var Hirdmanden virkelig
Sverdtager, og hans Hverv at bcrre Sverd og med Vaaben vcrrne om
Kongens Person derved antydet. Hirdmcrndenes Hovedpligter, nåar de
opholdt sig ved Hoffet, var at holde Fylgd, som det kaldtes, nemlig at
gjore Vagttjeneste i Gaarden, og ledsage Kongen paa hans Vandringer.
De fleste Hirdmcrnd vare vel ellers de, som Kongespejlet kalder de „ikke
bordfaste", der havde Orlov og sad hjemme paa deres Gaarde; det for
forstaar sig, at de der ej alene maa have nydt en qvalificeret Anseelse
(hvilket endog fremgaar deraf, at det udtrytteligt paalcrgges dem at vcrre
>) Hirdsiraa, Cap. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
