Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Magnus Hacckonssen.
velig Adelstand, eller i det mindste Spiren dertil, iscrr med den Skatte
frihed, de nu dertil havde erhvervet, og da det, som vi allcrede have
omtalt, var Skit og Brug og nesten faldt as sig selv, at Hirdmands
vcrrdigheden holdt sig i Wtten, nåar ikke s<rregne Grunde vare til Hin
der derfor, saa indsees det let, at Forskjellen endog var ringere end man
strengt tåget ester Loven skulde antage.
Om Gjesternes og Kjertesvemernes Forretninger er der allerede
fortalt l). Ved en Gjests Optagelse fiulde ligeledes hans vordende
Kammerater tilspsrges, om de havde noget derimod at erindre, og
Gjesten skulde, ligesom Hirdmanden, creeres ved at bersre Kongens
Sverd, kun paa en noget anden Maade end Hirdmanden, og derefter
kysse Kongens Haand samt sverge Ged ganste efter samme Formular
som Hirdmanden. Om Gjesterne heder det udtrykkeligt, at hvor de
vare i Bygderne, skulde de staa Lendermcrndene og Sysselmwndene bi i
alle kongelige Sager, nåar de derom anmodedes. Tet samme maa da
end mere have v<rret Hirdm<rndenes Pligt. Ved Hoffet skulde de tzeel
tage med Hirdmcrndene i Vagtholdet; men deres fornemste Hverv var
dog, som vi have seet, at fare i Kongens Sendeferder og udfsre de
ofte farlige Grender han gav dem, hvorved det da kom an paa at vise
ncermest til Erstatning for den bekostelige Rostjeneste, vceret fritagne for de
almindelige Slatter, nemlig Leding, Stod, (Krigsstyr) og Inne (Arbejde til
Landevcern, Borge, Veje o. s. v.), altsaa fra de samme Vyrder, der paahvilede de
norsie Bender; thi Leding og Sted svarer ncermest til Leding og Visere, og
Forpligtelsen til at gjere Arbejde ved Borgene have vi as Veretningen om
Sverresborgens Bdelceggelse og Gjenopbyggelse i Vergen seet var ikle ganske
«fjendt i Norge, om den end ikle omtales i Loven og egentlig var ophcevet
efter Sven Alfivessens Tid: var dog i det mindste en almindelig
Forpligtelselse for Benderne. I dette Stytte stode saaledes Hirdmcendene i
Norge ganste paa samme Fod, som hine, undtagen at Skattefriheden indflrcen
kede sig til et bestemt Marimum, ilke, som i Danmark, oversettes paa alt det
Gods de „orkede at kjebe". Til vore Skibreder svarede gansie de Danske Ski
pan eller Skipen; til Styremcendenes Embeder den i Danmark faakaldte
Styreshavne, men Styreshavnen var der arvelig. (Se jydsie Lov Cap. 111.
l5). Det er altsaa, som ovenfor bemerket, paa det ncrrmeste kun Arve
ligheden, hvori den norsie Hirdmands Stilling, nåar han tillige var Sty
remand, adfiilte sig fra den Danskes. Allerede heraf feer man, at Jydsie Lovs
Strivemaade „Hcermand", og det senere „Herremand" maa vcere en nyere
Forvansining as „Hirdmand", der ogsaa hos os scedvanlig maa have vceret
udtalt „Hermand"; lige som da og det sacckaldte „,Herredag" er en Forvansi
ning as Hird-Dag, d. e. Hirdstevne, hvor det tydsie „Tag", „Dag", som
det i den senere Middelalder blev brugligt i Danmark, er sat i Stedet for
„Mede", „Stevne" (saa og „Rigsdag" f. „Rigsmede"). En anden Sag er
at Vencevnelsen „Herremand", der og siden blev almindelig i Norge, udmerket
godt betegner Hirdmandens Stilling t sin Hjemkreds.
») Se ovf. li. S. 440, 992.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
