Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1277. Hirdsiraa. Hirdmcend.
stikkelige mod deres Granner, altsaa itte u-tilbsrligt benytte sig af deres
Overvegt), men det maa ogsaa have vcrret anseet som en nsdvendig Folge
af deres Forhold til Kongen, og af deres Stilling forovrigt, da de, som det
siges udtrytteligt i „Kongespejlet", og som vi allerede ovenfor oftere have
paapeget, vare forpligtede til at staa Kongens Embedsmcrnd, fornemmelig
Sysselmanden, bi i Udsvelsen af der,es Forretninger, eller overhoved at
vcrre et Slags Styrelsesmcrnd («tjol-ngrmenn)’). Det er klart, at den
nsjere betegnede og udvidede Embedsvirksomhed, der i den senere Tid,
fornemmelig ved Artiklerne af 1273/’ var anviist Sysselmcrndene, tildeels
maa have givet him übestemte Myndighed for Hirdmcrndene nogen Ind
strcrnkning, thi ellers maatte de endog paa en utilborlig Maade kunne gribe ind
i hans Forretninger; men Forpligtelsen til at staa ham bi, nåar han
dertil opfordrede dem, seer man dog altid char vcrret der, og deres
Myndighed og Anseelse blev snarere storre end mindre Hertil bidrog
ogsaa deres Ret til at holde hver tvende Huuskqrle, hvilket den ofte
omtalte Ledingsfrihed viser at de maa have haft. I Tilfcrlde af fiendt
ligt Overfald i den Egn, hvor en Hirdmand boede, stulde han strax ind
finde sig enten hos Kongen selv eller hos Sysselmanden, og tilbyde sin
Tjeneste Ligeledes stulde de haandgangne Mcrnd og Veitstemcrndene
hjelpe Sysselmanden med Gftersynet af Vaaben paa de almindelige Vaa
benthing Det faldt ogsaa af sig selv, og er derfor itte udtrytteligt
paabudet,’ men sees ligeledes af Kongespejlet at have vcrret det scrd
vanlige at ved virkeligt Udbud valgtes Skibsstyrerne af Hirdmcrn
denes Tal, og heraf maatte det igjen blive Regelen, at den for
nemste eller maastee eneste Hirdmand, der boede i en Skibrede, betragte
des som fast Skibsstyrer, havde stadigt Opsyn med Skibet, og forestoo
Udrustningen, nåar det stulde behsves. Der manglede saaledes
kun, at denne Styremandsvcrrdighed stulde vcrre arvelig, til at de norske
Hirdmcrnds Stilling omtrent vilde vcrre som de danske saakaldte Herre
mcrnds (d. e. Hirdmcrnds), eller med andre Ord, at de dannede en ar
’) See ovenfor 11. S. 992 jvfr. Kongesvejlet, Cap. 28; her faar man egentlig
bedre Begreb om Hirdmcendenes virkelige Stilling og Betydning i Samfun
det, end af Hirdsiraaen.
2) Merkeligt nok, tales der Me om den sceregne Huuskarlsgjeld, (1 Mk. Guld),
som Kongen ved Siden af det almindelige Thegngilde siulde tåge for en
Huuskarls, altsaa ogsaa for en Hirdmands Drab, ifelge det udtrykkelige Udsagn
i Kongespejlet, s. o. 11. S. 993. Denne Bod er dog visselig vedbleven.
2) Hirdsir. Cap. 37.
’) Landslov, 111. 12.
°) Kongefpejlet S. 61, 62.
«) De dansie saakaldte „Herremcenb" havde allerede paa denne Tid forlcengst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
