Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Magnus HaakonSsM.
skulde saaledes have fuldt Harnisk, beslaaende ef Spaldiner’) eller Vaa
bentroje. Brunkolle-) og Brynje med Brynhoser og Brynhandster,
Hjelm eller Staalhue, Sverd, Spyd, et sterkt Skjold, og en Pareer
plade, helst ogsaa en Buktare samt enten Haandbue eller Laasbue.
Hirdmcrndene stulde have Vaabentroje, og uden om den Panser eller
Brynje, Staalhue, Sverd, Skjold, Spyd, Buktare og Haandbue med
tre Tylfter Brodde. Gjesterne oa. Kjertesveinane stulde have en sterk
Vaabentroje, Staalhue, Skjold, Sverd, Spyd og Haandbue med to
Tylfter Brodde. Lendermcrndene og Sysselmcendene stulde have endnu
flere Vaaben i Forhold til deres storre Anseelse. Man seer Heras, at
man ved Skutilsveinernes, nu Riddernes, Vevcrbning har hast Kamp til
Hest for Oje, thi dertil maatte iscrr Vrynhoserne behoves: deres hele
Rustning blev vel tung til Fodkamp. Saaledes lagdes den aabenbart
an paa, at Ridderens Udrustning nu virkelig stulde svare til Navnet.
For at undersoge, om enhver havde de reglementerede Vaaben, stulde
Kongen hver Juul holde Vaabenthing og Msnstring, og noje lade optegne
hvo der da manglede noget as disse Stytter.
Om Hirdstraaens Regler for Byttets Deling, som tydeligt nok vi
ser sig at vcrre fra Kong Sverres Tid, er der forhen talt. Hertil horer
ogsaa den Bestemmelse, der siges at vcrre lovet Gud ’baade af Kongen
og hele hans Folge, at iagttage Kirke- og Kvinde-Fred. Tette var
vistnok blandt de Negler, Sverre tidligt fik indfort blandt Birkebeinerne
for at forvandle dem til en hcrderlig Krigerstare fra at vcrre en vild
Roverhob. De haandgangne Mcrnd tilholdtes at overholde godt Kamme
ratstab med hinanden, hver i sin Klasse, og indbyrdes at hjelpe hinan
den as Nod og Trcrngsel. Den. som f. Ex. Me vilde hjelpe fin Kamme
rat fra Skibbrud eller i farlige Fjelde, etter hvor han var besat afFien
der, stulde vcrre udstodt af Hirden, hvis Kongen ej benaadede ham. Om
en haandgangen Mand blev hcrrtagen og fort til et fremmed Land, og
hans Kammerat kom did, da skulde denne.udlose haM, for saa vidt hans
Penge strak til, imod at saa det Udlagte erstattet nåar han kom hjem,
og var den andens Gods ikke tilstrcrtteligt, stulde Kongen og de ovrige
Kammerater tilstode det manglende. Dersom nogen af dem blev fattig
og hjelpelos, enten formedelst Mlde eller Sygdom, stulde Kongen og
hans Kammerater forhjelpe ham til Forsorgelse i Kloster, saaledes at
Kongen udredede det halve aflndstudssummen lprovvnw), Kammeraterne
Spaldiner, det middelalder-lattnste eller spn!6»r!um, af
8p»!cl», Skulder, franst ep»ule, hvoraf ep»»liere.
°) De. e. Halsbedcrkning (cnl) af BrynjevcrWing.
’) Buktare, det fransie bouclier. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
