- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
609

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

609
1277. Hlrdsiraaen. Aristokratiets og Embedsstandens nye Rettigheder.
det halve. Ligesaa stulde de folge deres afdode Kammeraters Liig til
Jorden. Det Kloster, hvortil affceldige Hirdmcend skulde forhjelpes,
var, som man maa antage, lohanniter-Hospitalet paa Varna (nu Vcer
nekloster ved Moss). Der staar nemlig i Hirdstraa, at det var Birke
beinernes gamle Sedvane og Lsfte, at yde Tiende as sin Sold, baade
Hirdmcendenes og Gjesternes; hvilket da stulde stiftcs i tre Tele, een til
Bistopperne, een til Presterne. og een (den som ellers gik til de Fattige)
til Hospitalet paa Varna. Siden heder det i Kong Magnus’s Netter
boder eller Tillceg til Hirdstraa, at de haandgangne Mcend ester Kongens
Raad havde samtykt i at enhver Hirdmand ved sin Optagelst i Hirden
skulde betale een Ore til Hirdmcendenes Provende til Sjcelemesser for
afdode Kammerater, og een Ore til fattige Kammerater, for af denne
Sum at forhjelpe dem til Kloster, ligesom Gjester og Kjertesveiner til hvert af
disse Ojemed en halv Ore. Her kan neppe noget andet Kloster end
hiint virre meent. For Nesten vides det ej, nåar Varna Kloster eller
Hospital er blevet stiftet; kun synes man af den Omstcendighed, at det
scettes i Forbindelse med Birkebeinernes „gamle Skik og Loste", at
maatte stutte, at det er crldre end Kong Magnus’s Tid og maastee alle
rede stiftet af Birkebeinerne under Kong Sverre, efter dennes Onste
eller Befaling ’).
Til Slutning forordnes det i Hirdstraaen, at den hver Juul stal
oplceses fra Vegyndelsen til Enden for de ved Kongens Hof forsamlede
Hirdmcend. Uagtet den, som sagt, indeholder flere saakaldte Netterboder,
sinder man dog intet deri om de nys omhandlede Friheder og Titler,
forundte de haandgangne Mcend, og Aarsagen til, at der itte er tilfort
noget derom i yngre Afstrifter, er vistnok den, at senere Bestemmelser,
fornemmelig Haakon Magnussons vigtige Retterbod af 1308, gjorde
saa store Forandringer i hele Hirdvcesrnet, at de itte lcrnger passede deri.
Vi have tilfceldigviis ingen Afstrift af Hirdstraa crldre end 1308; om
en saadan var til, vilde vi maastee i den finde noget derom.
Soge vi nu i Korthed at stille os de Nrttigheder, Friheder og
Udmerkelser for Oje, af hvilke de haandgangne Mcend nu ester 1277
vare i Besiddelse, blive hine omtrent folgende.
Baronerne vare Kongens faste Raadgivere, havde en meget hol
Rang ncrst larlerne —, besad Forleninger af det kongelige Gods af
indtil mindst 15 Mks. Landstyld, og vare berettigede til at holde 40
Huuskarle, medens de tillige stulde stille fem fuldt udrustede Mcend til
Hceren; for disse fem Mcend saavel som sig selv, altsaa i alt 6 Nev,
’) Hirdstraa Cap. 2t, 53. Ivfr. Langes „N. Klostres Historie" S. 462.
Munch. Det norste Folks Historie. ,v, 39

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free