Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 Magnus Haakonsson.
lige og private Ret, maatte mode Modstand, var naturligt; men det er
kun merkeligt, at Modstanden ikte var storre, og det kan blot forklares af
Menigmands Misfsrnojelse med det gamle System. Allerede den samme
Sommer, Lovbogen var sendt ud, blev, siges der, Thingfarebaalken
og Artiklerne om Thegngilde saavel som to Artikler as Arvebaalken
vedtagne Dette berettes ganske kort og godt, uden nogen Bemerk
ning, uagtet Thingfarebaalkens Vedtagelse var den egentlige Revolution,
saasom derved hele den gamle Statsforfatning afstaffedes. Fra dette Oje
blik af existerede der ikte lcenger nogen Godord; hvad der nu kaldtes
Althing, havde, som vi nylig have seet, kun lidet mere end Navnet til
fcelles med det gamle; man havde anerkjendt Oprettelsen af Lagmands-
Gmbedet saavel som af Sysselmands-, eller som det endnu kaldtes, Valds
mands-Gmbedet. Det synes dog, som om Godordsmcendene maatte have
gjort nogen Modstand, eller betinget sig nogle Fordele til Erstatning,
fsrend de frasagde sig deres Godord, men derom berettes intet. Tvert
imod, man skulde snarest formode, at de ingen Vetingelse have sat, thi
fsrst senere, i den nye Overeenskomst, som sluttedes med Kong Haakon,
Magnus’s Son, bestemtes det udtrytteligt, at Lagmcend og Sysselmcrnd
stulde vcrre islandste, og af deres Mtt, som fpr havde opgivet
Godordene. Tet flåar dog ikte fejl, at mange have vcrret mis
fornojede hermed, og med blodende Hjerte seet deres celdgamle, ar
vcrrdige, om end til de davcerende Forhold mindre passende Stats
forfatning erklceret dsd og magteslss, men de have enten ikke vovet at
hcrve deres Rost, eller talt for dove Oren. Biskop Arne, Kongens
Ven og ivrige Hjelper i alt hvad der vedkom det Verdslige, kan man
vel for en meget stor Deel tilskrive dette over al Forventning gunstige
Udfald, thi hans Indflydelse paa Almuen var allerede overordentlig stor.
Hvad Thegngildet angaar, da tilfojes der „over alt Landet"; dette Til
lcrg sigter rimeligviis til, at det allerede var vedtaget i en Teel af Lan
det; i enkelte Annaler findes det nemlig antegnet, at Thegngildet blev
vedtaget i Aaret 1269 - dette, sammenholdt med hiin bestemte og over
’) Bisiop Arnes Saga Eap. 9, Annalerne ved 1271.
’) Se enkelte af Annalerne, ligeledes Bisiop Laurentius’s Saga, der for hvert
Aar af Laurentius’s Liv anftrer de i Annalerne antegnede Vegivenheder, og
saaledes flutter sig til disse. Der staar udtrytteligt i Laurentius’s 3die Aar
(1269) tilstode Islcendingerne Kong Magnus Thegngilde, blev Arne indviet
til Bisiop i Skaalholt, og Erlend til Bisiop i Fwrserne. Rigtignok ’staar
der ogsaa her, saavel som i enkelte Annaler, for det ftlgende Aar (1270),
at Islcrndingerne toge ved Kong Magnus’s Lov; men dette maa enten vcrre urig
tigt, eller sigte til en partiel Vedtagelse af en enkelt Lovbestemmelse, hvorom
nu ellers intet vides.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
