Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
1264—1277. Vegivenheder paa Island. Norff Lov vedtagen.
al Tvivl hcevede Angivelse, at den almindelige Vedtagelse af denne Bod
fandt Sted i 1271, kan tun forklares om en partiel Vedtagelse i hiint
Aar, og denne partielle Vedtagelse har sikkert igjen vcrret i Arnes Vi
stopswmme, sandsynligviis paa Sonderlandet. Af de to Eapitler af Arve
baalken, som vedtoges, er det ene det nys omtalte, der erklærer de Born, en
Mand har faaet med sin lovlige Fcestems, for fuldkommen arveberettigede (en
Bestemmelse, der allerede forekommer i Kong Magnus’s Christenrets-Ud
kast)’); den anden, om Arv- eller Wttledning, vcesentligst hentet fra
Gulathingsloven, og i den omarbejdede Form, hvorunder den findes i
den islandste Lov, ogsaa optagen i den norste Landslov Mere
blev dengang itte antaget, altsaa var den stsrste Deel af Privatlovgiv
ningen saavel so,n hele Frcrndbods-Systemet endnu ved det gamle; men
det vigtigste var allerede udrettet, og det var at forudsee, at nåar man
forst havde faaet Statsforfatninga omformet paa norsk Viis, maatte de
tilsvarende Forandringer i den private Lovgivning ncrsten komme af
sig selv.
Imidlertid vedblev Biskop Arne med sine Bestrcebelser for at faa
Kirkegodset fravristet de verdslige Hsvdinger. Men jo ivrigere han drev
herpaa, desto storre Modstand modte han. Henstydelsen af Sagen om
Odde-Godset til Grkebistoppens Dom vakte megen Uvilje. Flere, som
fsr havde vcrret tilbsjelige til at vise nogen Eftergivenhed, erklcrrede nu,
at de itte vilde vide af Erkebiskop lons Dom i disse Sager, da han
var aldeles uindviet i den rette Sammenhcrng med Kirke-Patronatet paa
Island; han vilde neppe, sagde de, finde det billigt at tåge Kirkegodset
fra dem, dersom han vidste at de fsrste Givere udtrykkeligt havde forbe
holdt sig og sine Arvinger, itte Bistopperne eller Presterne, Brugs- og
Besiddelses-Netten. Ravn Oddsson, nu kongelig Statholder, tog selv
Kirke-Gjernes Parti. Han erklcrrede ligefrem for alle og enhver, at
Kongen aldeles itte vilde taale, at man saaledes fratog Vonderne deres
Ejendom, eller gt de bansattes uden Aarsag, Bistoppen svarede igjen,
at Navn havde sundet paa dette af sig selv, uden at have faaet nogen
Meddelelst af Kongen derom, og efter den canoniste Net havde ingen
anden end Gejstlige at forestaa Kirkens Ejendomme. Dog fik han itte
lcrnger Bugt med Almuen, der nu ved Ravns Grklcering fattede saa me
get mere Mod til at byde ham Trods. Bistoppen strev nu til Erkebi
skop lon, berettede hvad der var steet, og klagede sin Nod for ham.
Allerede strår efter Forliget med Odde-Folkene havde han strevet til
’) Kong Magnus’s Christenret, Gulathings-Lov Cap. 24. larnsida Cap. 68.
«) Gulathings-Lov Cap. 58. larnsida Cap. 70. Nyere.Landslov, Cap. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
