Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
1264—77, Veglvenheder Paa Island. Biskop Arnes Myndlghed.
gjerne, om man vilde, ogsaa yde den Almisse, hvorom her var Tale,
men ellers maatte man ikte formeligt underkaste sig nye Vestemmelser,
uden at de udgik fra Kongen ’). Disse Breve fm Kongen bleve over
leverede Bistop Arne og de svrige, til hvem de vare bestemte, just som
de sad i et prcegtigt Bryllup paa Madrevalle, hvor foruden Biskop Arne
ogsaa Biskop lorund, Abbederne as Vids og Tvema, Navn Oddsssn,
lon Lagmand og mange andre Hsvdinger vare tilstede. Brevene bleve strår
ivrigt lceste, og Stemningen mod Bistop Arne gav sig tydelig nok tilkjende
derved at man i Spog lod falde Ord om, at Thangbmnd Prest nok var kom
men igjen for at christne Island anden Gang -). Imidlertid kunde deres
Triumf over Bistop Arne enda ikke vcere saa stor, thi i et andet Brev,
hvori Kongen forordnede et og andet med Hensyn til Regjeringen paa Is
land, viste han Arne den stsrste Tillid og Hoeder. Der kom ogsaa
Brev fm Erkebistoppen, hvori denne opfordrede Bistopperne til at op
retholde Kirkens Net som de bedst kunde. Arne lod sig derfor ikke for
knytte, men strev tilbage til Kongen, at han ester bedste Overbeviisning
havde ladet Christenretten vedtage, og sendte nu herved en Afstrift af
den for at Kongen og Erkebistoppen selv kunde tåge den under Overvejelse.
Han havde paa denne Tid alvorlige Trcrtter med den mcegtige Thorvard
Thomrinsson. Anledningen hertil var iscer, at han tog sig afVsnderne
nåar Thorvard, som Sysselmand, forekom ham at gaa alt for strengt
til Verks mod dem: derved blev det endog almindeligt, at Vonderne,
nåar de sagssgtes af Sysselmanden, stod deres Sager fm denne under
Bistoppen, det vil sige anmabte Biskoppens Beskyttelse, og Bistoppen
truede da endog stundom med Ban, hvis ikke Sysselmanden lod Sagen
falde: en Fremferd, der sikkert var gjort i den bedste Mening og maastee
i de fleste Tilfcelde havde Billigheden paa sin Side, men dog umuligt
kunde beståa med ordentlig Rettergang, og neppe engang lader sig for
klare anderledes end demf, at de nye Nettergangsformer endnu ikke havde
levet sig ind blandt Folket, saa at baade Bistoppen og Folket med en
vis Naivetet troede at kunne tilsidesette dem, nåar det forekom dem at
de misbrugtrs °). Herom sendte Thomrin, som man lettelig kan begribe,
’) Arne Visiops Saga, Cap. 17.
«) Arne Visiops Saga, Cap. 18.
’) Tvende af disse Sager omtales udftrligt i Arne Visiops Saga, Cap. 18
og 19. Det er af Interesse at lcrgge Merke til, hvorledes de nye norske In
stitutioner her allerede vise sig at vcere i Virksomhed, siden den norsie Lovs
Antagelse. I begge Sager handles der om Venegtelseseed efter norsk Slik,
med eller uden Medeedsmcrnd. „Olaf-’, heder det, „gik til Eed og svor, men
da hans Vidner (det vil her sige Medeedsmcrnd) skulde sande hans Eed med
Munch. Det norsie Folks Historie. ,v. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
