Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 Magnus HaakonSftn.
en Indberetning til Kongen, men kunde dog ikke andet end give Vistop
pen det bedste Lov i alt, hvad Kongedømmets Sager fowvrigt angik.
I Brevet forekom ellers disse merkelige Ord, der baade vidne omVistop
Arnes overvettes Indflydelse og om Uvantheden ved de nyeßetssormer:
„Herre, med eders Tilladelse vil jeg sige, at det nok vil blive de fleste vanste
ligt at styre Regjeringen her, med mindre han (Biskop Arne) rekker demHaa
nden og hjelper dem som han sinder for godt. Hans Magt i Landet er saa
stor, at eders Mend neppe wr byde ham den Modstand som man ellers
skulde tro at de havde Mands Mod og Hjerte til. Paa Thinget i
Sommer vare Ravn og Vistoppen de raadende; det var ellers saa som saa
med deres Gnighed; Lovsigemanden (Sturla) var ugreid, han henstsd de
fleste Sager under Biskoppens og andre Mends Dom, som det kunde
falde sig, og af Lagrettesmendene havde man liden Nytte" ’).
Kong Magnus sendte i denne Anledning Gindride Voggul anden
Gang til Island som sin Ombudsmand, og med ham Islendingen Ni
kolas Oddsssn, den samme, vi have seet som Thord Kakales ivrige Til
henger -). Han medgav dem Breve til Gjensvar paa dem, han havde
faaet, og uagtet han strengeligt forbod den nys omtalte Henstydning fra
Sysselmendene under Vistoppen, viste han dog fremdeles Biskop Arne
den storste Venlighrd og Agtelse, sendte ham betydelige Foreringer til
hans Kirke, og estede endog, som det synes, hans fortrolige Mening
om hvorledes man skulde indrette det med Hens Regjering, og om de
fornemste Mends Egenstaber og storre eller mindre Dygtighed med Hen
syn dertil. Vistoppen strev strår tilbage som Svar hrrpaa, at Ravn
Oddsson forekom ham bedst stikket as de Indfsdde til ene at raade for
Landet, men at det dog var bekvemmere og mindre kostbart at der vare
fiere Sysselmcrnd. Af de tvende Lagmend roste han lon, og sagde at
han foor vel og forstandigt frem med sitHverv, men at Sturla derimod
ham, vilde de ifke til, overvundne af Thorvards Overtalelser eller Trusier".
Der tales nu end videre om en „Dom", der skulde demme mellem dem, ganske
ftaa norss Viis Ved den anden Sag er der Tale om „Eeuseed", og Bi
ssoppen siriver udtryffeligt til Thorvard, at Sagen ej er saa stor at flere
skulle deeltage i Venegtelsen, med andre Ord at Lyritar- eller „Settar"-Ged
ej behevedes, ester den norske Regel at een skal ncrgte for en Ore, to for
tvende, tre for trende, o. s. v. I den celdreisl. Lovgivning fjendtes ilke disse
Slags Eder; der havde man „Kviderne". Altsaa var norsk Rettergang nu
fuldstcendigt indfert.
’) Arne Bistops Saga Cav. t9. Lagrettesmcendene vare vel, som ovenfor an
tydet, endnu uvante ved sin nye Bestilling, og forknytte. Thorvard har, som
man seer, endnu ikte tunnet vcrnnet sig af med at bruge den gamle Venceu
nelse „Lovsigemand".
°) Se ovf. S, 232,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
