Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
653
1274. Uenighed mellem de svenske Fyrster.
sine Vegne fslge med til Skara for at hsre de nys omhandlede Gder.
Disse, siges der, bleve dog ikte saaledes aflagte, at de, der skulde hore
dem, fandt dem betryggende, hvorpaa der paa ny opstod Uenighed mellem
de svenske Fyrstessnner. Desvcrrre ere Kilderne her saa mangelagtige, at
vi ittc neje kjende Sammenhoengen med alt dette. Saavidt man kan
stjsnne, maa der iscrr have vcrret et meget fiendtligt Forhold mellem
Hertug Magnus og Dronning Sophia, der formodentlig havde gjennem
skuet hans listige Planer; hun kaldte ham spotviis „Katlabotaren" (Kje
drlflitteren) formedelst hans msrke, tateragtige Udseende og han gav
hende igjen Skyld for, at Kongen, som han sagde, itte gav ham saa
store Forleninger, som der tilkom ham. Hidtil havde han, som det
synes, studt sin yngre Broder Grik foran sig, og ladet ham handle,
medens han selv holdt sig i Baggrunden; men nu traadte han ogsaa
selv frem, og ved Midsommerstid 1274 var Uenigheden i aabenbar
Lue 2). Man gjorde dog endnu et Forftg paa at bilcegge Fei
’) Man skulde Heras ncesten siutte at et Slags omlsbende Tatere eller Kjedel
ftikkere allerede da, ftrend de egentlige Zigeuneres Ankomst, fandtes i Norden.
°) Man vil her vistnok savne Hentydning til hvorledes Kongen fial have for
sert sin Svigerinde lutha 1273, og om hans i den Anledning foretagne Romer
rejse, for at erholde Pavens Absolution 1274, samt hvorledes Hertug Mag
nus under hans Fravcerelse skulde have tilrevet sig Tronen. Men jeg har
udeladt alt dette med velberaad Hu, da baade Chronologien og andre Om
stcendigheder synes at stille sig gan ste imod en saadan Combination. Det
er af «eldre Kilder alene Nimkrsniken og det i Be>-. r. Bv. I. S. 50
fgg.. aftrvkte Chronicon, der omtaler Valdemars og luthas Fejltrin, men
nåar man lceser Rimkrenikens Ord i Sammenhceng med det efterftlgende,
ster man strår, at der her Me er lagt an paa nogen nsjagtig Tidsangivelse,
og for saa vidt en saadan skulde vcrre tilsiglet, faar man snarest Indtryttet
as at luthas Veftg hos Dronning Sophia og paasolgende Uheld siede kort
ester Eophias Vryllup, da lutha endnu ikle var bleven Nonne, men kun,
som Nimkreniken siger, havde sagt, „at hun vilde blive Jomfru", da man
vilde bortgifte hende. Hendes hojtidelige Indklcrdning fandt Sted 1266.
(Suhm X. 577). Da var hun omtrentlig 20 Aar gammel. Aaret forud
(Euhm X. 543) havde hun anlagtKlosterdragten; nu er det dog for det ftr
ste rimeligere, at hendes Fejltrin siede tidllgere, i hendes yngre, mere uerfarne
Dage, end i 1273, da hun i det mindste maa have vcrret 27 Aar gammel;
for det andet bliver det aller sandsynligst, at hun gik i Kloster for at skjule
sin Skam og afvede sin Synd. Nimkronikens Vesirivelse as hendes „engle
lige" Stjenhed ved hendes Vessg i Sverige passer ogsaa bedst paa en meget ung
Pige. Derhos vilde det dog vcrre bcsynderligt, om itke Rimkrsnlken ved at
omtale hendes Fald, ej skulde have udhcevet, at hun var Nonne, hvis dette
virkelig var Tilfcrldet: ligeledes vilde det vcrre ntcrnfeligt, at Pave Nicolaus
111., da han i Aaret 1279 klagede over at lutha havde forladt Klostret uden
Tilladelse, og tåget hendes Gjendomme i Besiddelse, ikle ogsaa skulde have om
talt hendes Fejltrin, hvis dette var begaaet ester hendes Indtrcedelst i Klo
stret. Det oven ncrvnte Chronicon siger kun at Valdemar var bleven stpdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
