Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654 Magnus Haakonsftn.
den i Mindelighed paa et Hsvdingemode, hvor Kongen og hans Bro
dre selv vare tilstede, og hvor i Scerdeleshrd den yngste, Benedict,
ssgte at stille til Rette og megle Fred, idet han renoncerede paa
nogen som helst Teel as Riget, haabende, som han sagde, „at Kirken
nok orkede at fode ham"; men forgjeves; Hertug Magnus undsagde for
meligt sin Broder, og ilede, leosaget af Junker Erik, til Danmark, hvor
han fandt en venlig Modtagelse hos Kong Erik Christophersen, der i
det hele tåget synes itte at have vceret synderlig venstabeligt stemt mod
de tvende Konger, der vare gifte med hans Farbroders, Kong Eriks,
Dotre, og saaledes havde erhvervet Fordringer paa Jordegods i Landet.
Han havde vel, medens han endnu laa i Strid med de holstenste Grever
om Vcrrgemaalet for den nys afdode sonderjydste Hertug Erik Abelssons
Ssn, Valdemar, og ester at disse om Hosten 4272 havde gjort et sde
lcrggende Indfald i Sonderjylland, sendt Gesandter til Kong Magnus i
Norge, og sogt hans Venstab, med de bedste Forsikringer om sin Op
rigtighed, hvorpaa ogsaa Kong Magnus ved et eget Gesandtstab fra
Norge havde givet nok saa venligt Svar; men siden havde Kong Erik
faaet Overhaand over Holstenerne ’), og fra dette Sjeblik af synes han
fra Tronen paa Grund af denUtugt, han havde bedrevet med sin Svigerinde;
men derved bestemmes dog ikle Tiden, nåar dette ssede, Hvad nu Nomer
rejsen augaar, da er det dug en hojst merkelig Omstcendighed, at hverken
Rimkroniken eller de isl. Annaler omtale den. At den fandt Sted, er vist
nof, thi Detmar omtaler den i sine Annaler (Grautoffs Udg. S. 151), til
fojende at Valdemar paa Tilbagerejsen opholdt sig ganffe kort Tid i Lubeck;
han omtaler den endog under 1274; men netop den Maade, hvorpaa han
omtaler den, gjor at man vansseligt kan henfore den til dette Aar, Thi efter
at have talt om Conciliet i Lyon, siger han at „til samme Tid fatte de Svenske
sig op mod Kong Valdemar og toge Magnus til Konge; Kongen drog da til
Rom for at afbode sin Synd, og Paven afioste ham da han kom til
bage, stk han Modstand af Magnus —, i 1275 begav han sig til Dan
mark". Nu er det vist, at Magnus ej antog Kongenavn forend i 1275, og at
Valdemar ej drog til Danmark forend i 1276. Altsaa synes Romcrrejsen at
maatte henfores til 1275 eller 1276. Desuden see vi af l)>p>. svec. I. No.
573, at Valdemar ikle havde forladt Sverige 6te Marts 1274, samt af Rim
kroniken, at han om Eommeren var ved Hovdingemodet paa Tranojanes;
men nu var Pave Gregorius lige fra November 1273 til Mai 1275 i Lyon,
saa at der altsaa ingen Pave var i Rom, til hvem Valdemar kunde rejse
for at faa Aflosning. At han lun reiste til Lyon, siges ingensteds. Det sand
synligste er nok derfor, at han flet Me var i Rom 1274, men derimod maastee
rejste did om Hosten 1276, efter at han havde begivet sig til Danmark, hvor man
ikle horer til ham forend i 1277. Har nu desuagtet Valdemars og luthas
Fejltrin forst sundet Sted efter at hun forlod Klostret, ssulde man snarest antage
at det siede umiddelbart for Magnus’s Orrsr, i 1274 eller 1275. Huitfeld
beretter om disse Begivenheder deels efter Rimkroniken (eller s)!«i), deels
efter yngre ukritisie Combinationer. Han lader Valdemar gaa lige til Jerusalem.
’) Kong Magnus’s Saga, Brudst. Cap. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
