- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
684

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

684 Magnus Haakonsstn.
nens Artikel 3, men at Kongen dog ved denne Indstiftelse af et eget
Eapitel af Capell-Gejstlige har tcrnkt sig en stsrre Fritagelse fra den bi
stoppelige Myndighed for disse, og friere Hcrnder for sig selv til deres
Bestittelse, end hvad han ved denne Erklcering lod sig nsje med, synes
i det mindste af de senere Forhandlinger, Eapell-Gejstligheden vedkom
mende, hsjst rimeligt. At han her gav ester, viser saaledes hans gode
Vilje. Som et Tegn paa god Forstaaelse mellem Kong Magnus og
Erkebistoppen kan det vel ogsaa betragtes, at denne i Aaret 1279 be
stemte INO Dages Aflad for alle dem, der bade for Kong Magnus,
Dronning Ingeborg og deres Bsrn. Vistnok havde Paven selv be
falet alle Bistopper i Riget, at holde Gejstligheden til et saadant Bsn
nehold, men Erkebistoppen udstrakte her Budet til alle og Enhver, og
dette maa dog saaledes ansees som et Tegn paa Velvilje fra Grkebistop
pens Side Kongen selv sendte den herom af Erkebistoppen udstedte
Skrivelse til sin Ven Biskop Arne paa Island, med venlige Hilsener
og en Deel Vim og Hvedemeel til Messesang. Overbringerne af dette
Brev vare Ravn Oddssoii, hvilken Kongen nu havde udnocvnt til Mer
kesmamd, og Thorvard Thorarinsssn. Men kort efter indlsv et Brev
fm Erkebistoppen, hvori denne bsd Biskop Arne, ikke at lade Kongens
Mcend drage de Friheder bort fra Kirken, som den havde, fsrend Landet
kom under Norges Konge, nemlig frit at kjsbe Svovl og Falke ’).
Dette viser, at Kongsmcrndene fremdeles med Iver og Strenghed segte
at gjennemfore den nye Lovs Bud, og, som det allerede ovenfor er an
tydet, rimeligviis at faa enkelte Artikler af den i Norge nys indforte
nye almindelige Lov vedtagne, ferend rndnu denne selv i sin Heelhed var
forelagt Isloendingerne. I Norge maa man ligeledes have haft travlt med
at bringe de nye Lovbud i Udsvelse, og fornemmelig at organisere den
nye Ledingsberegning, medens Erkebistoppen igjen paa sin Side, saa vidt
man kan stjsnne, gjorde alle Forberedelser til at faa sin sshristendoms
baalk vedtagen i Norge, og antog nu vel dette saa meget lettere, som
Compositionen til Tunsberg, efter hvis Principer hans Christenret var
udarbejdet, gav ham et fast Grundlag at bygge paa, og syntes at maatte
bortrydde enhver betydeligere Tvist om de herved afgjorte Punkter. Al
lerede i Aaret 1278 lod Erkebistoppen hos alle sine Lydbistopper tilsige
et almindeligt Provincial-Eoncilium, der skulde holoes i Bergen ved Midsom
merstid 1280 2). At han såtte en saa lang Frist, som af toAgr, viser.
’) Arne Biskops Saga, Eap. 24.
°) Sammesteds, Cap. 20. Her omtales rlgtignok lun Indkaldelsen af de is
landske Bistopper; muligt er det derfor, at de norske, der ej behsvede saa lang
Frist, indkaldtes senere: men i alle Fald fremgaar dog heraf, at lon allerede
da havde besluttet at afholde et Kirkemode 1280.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free