Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
1279—1280. Kirke- og Hsvdingemode berammet.
hvor magtpaaliggende det dar ham, at Modet maatte blive fuldtalligt,
og man kan derfor neppe tvivle om, at han paa dette Mode agtede at
faa sin Christendomsbaalk vedtagen af den forsamlede Gejstlighed. Det er
ikte usandsynligt, at dette stede efter Aftale med Kong Magnus, og at
denne selv nu endelig har givet sit Samtykke til, at Grkebistoppens Chri
stenret blev forelagt de verdslige Hovdinger til Vedtagelse. Vi erfare
nemlig, at Kongen besiuttede at lade sin Son Erik krone i Vergen St.
Hansdag 1280, og da en saadan Kroning ej kunde finde Sted uden de
fornemste verdslige Hovdingers Deeltagelse, bliver det klart, at et virke
ligt Hovdingemode maa vcrre tilstevnt samtidigt med Bistopsmodet,
ganske saalrdes som det tidligere havde vcrret brugeligt, navnlig i 1277.
Men hvor vidt dette allerede fra forst af har vcrret aftalt mellem Kongen
og Erkebistoppen, eller om hiin kun senere hen besiuttede sig til at holde
Hovdingemodet, kan man ej see af de forhaandenvcerende Oplysninger.
Det forste synes dog at vcrre det rimeligste, nemlig at Kongen og Grke
bifloppen i Forening besiuttede at sammenkalde et Mode af verdslige og
gejstlige Hovdinger, med saa lang Frist, at- det nogenledes kunde blive
fuldtalligt, hovedsageligt for at handle om den nye Christenret og derved
ganske at bringe de kirkrlige Anliggender paa det Rene. Derimod er det
nok muligt, at Bestutningen om at lade Kong Grik krone forst er op
staaet hos Kongen senere, da han allerede var saa syg, at han frygtede
snart at blive bortrykket, og derfor gjerne vilde gjore alt, hvad han for
maaede, for endnu i sit levende Live at sikre Erik Kronen. Det eneste
Sted, hvoraf vi erfare denne hans Beslutning, er hiint for omtalte Brev
til Kong Edward i England, der kun er dateret to Dage for Kong Mag-
Dod ’). At Bestutningen maa vcrre fattet tidligere, kan neppe be
tvivles, medens det dog itte er rimeligt, at han allerede to Aar forud
skulde have tcrnkt derpaa. Af hvad der senere forefaldt, saavel som af
de samtidige Begivenheder paa Island see vi noksom, at de verdslige
Hovdinger med stor Uvilje betragtede Grkebistoppens Bestrcrbelser, at de
lagde Planer til at gjore ham alvorlig Modstand paa det forestaaende
Mode, og at de vel endog imodesaa dette med en vis Harme. Paa sin
Side sees igjen Erkebistoppen at have truffet kraftige Forbrredelser til
at drive igjennem, hvad han ansaa for at vcrre Kittens og sin Ret.
Dette fremgaar noksom af et Brev, dateret Nidaros 14de Marts 1280
hvori Nidaros Domkapitel, Abbederne Thore af Tutero og Haakon af
Nidarholm, saavel som Thrond, Prior i Elgeseter, bekjendtgjore, at, da
’) li fineri ?’c»<z6s!» I. p. 11. S. 579.
«) vip!, «nrv. 111. No. 16. Ogsaa aftrykt, men meget fijodeslest hos Thorkelln
Hipi. 11. S. 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
