Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Magnus Haakonsftn.
->.
Grkebistop lon omstede at sikre sig mod fremtidige Tilfalde, samt for at
den Frihed, Kirken i mange Tider fredeligt og urokket havde nydt, ikte
pludseligt stulde tilintetgjores ved Indgreb as dem, der hensynslsst styr
tede frem for at gjore den Afbrcek, havde han anmodet dem, tilligemed
tvende Brsdre fra hvert af de for ncevnte Klostre, efter foregaaende nojag
tig Undersogelse paa et Mode i hans eget „Auditorium" tilligemed tvende
Prcrdikebrodre samt Presterne og Vicarierne ved Nidaros’s Kirker at
afgive sandfccrdigt og oprigtigt Vidnesbyrd om, hvor vidt Nogen kunde
erindre, at for den Tid Kirkernes Landgodser og Besiddelser i Nidaros
Tioces, i det mindste de i Throndhjem, havde vceret underkastet Skat
ter, offentlige Afgifter eller andre Tvangs-Ydelser, eller om Lcrgmcrnd
havde haft nogen Ret over dem; hvilket Vidnesbyrd de afgave saaledes i
at da det ikke var übekjendt for nogen af Throndhjems Indbyggrre, at
Kirkernes og de Gejstliges Gods havde vceret frit for Skatter og hvilke
som helst Melser, kunde det ncrsten synes overflodigt at crste faa
Mcrnds Vidnesbyrd derom, thi Alles eenstemmige Udsagn brvidnede det
noksom; men for at Taushed fra deres Side itte stulde udtolkes til
Skade for Kirkens Frihed, havde de alle brfluttet at rfterkomme Erke
bistoppens Begjcering; og ved at samtale derom med de fornemste og
celdste, derncrst med andre forstandige Mcrnd havde de kun hort ern og
samme Erklcering af alle, nemlig at Kirkegodset i Throndhjem fraumin
delige Tider lige til indevcerende Aar havde vnret ganske frit og ledigt
for alle Slags Skatter og Afgifter, faa at de derpaa boende Lejglcendinger
med Hensyn til de samme Gaarde, hverken fiyldte Kongen eller de andre
noget, men kun vare pligtige til at yde dem, af hvem de havde lejet
Gaardene, en aarlig Landskyld. Noget andet eller modsat havde de al
drig hort, men Godserne havde i umindelig Tid vceret frie for alle Slags
Byrder. Dette bevidnede de fornemste af dem ved deres hoshcengte
Segl; de ovrige Prester, 29 i Tallet, navngives scerstilt. Brevets
Indhold viser noksom, at de kongelige Befuldmcrgtigede just ved denne Tid
enten allerede maa have gjennemrejst det Throndhjemste for at anscrtte alt
Jordegods til Leding ifolge det nye System, eller at de stode i Begreb
med at gjore det, og at Grkebistoppen ved dette Vidnesbyrd vilde sikre
sig mod enhver Skatlcegning af Kirkens og Gejstlighedens Gods ’).
Ter kan saaledes itte vcere nogen Tvivl om, at mange übehagelige Sam
menstod maa have sundet Sted mellem Gejstligheden og de saakaldte
Kongsmccnd, der i hans velmeente Gftergivenhed vistnok kun saa ufor
svarlig Svaghed og Ligegyldighed ved at opretholde Kronens Nettigheder.
Hvor ncer disse Übehageligheder gik den fromme, fredelstende Konge til
») Vrev af 14be Marts 1280 vipl. ?farv. 111. No. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
