Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
netop hvor de selv have opnaaet sin stsrste Fuldkommenhed. Man vil
nemlig, ved at sammenligne Haakon Haakonsssns Saga med de soregaa
ende, letteligt overbevise sig om, at den som historifit Kildeskrift staar
langt, for ej at sige uendeligt over disse, endog Sverres Saga ej
undtagen. Alene Haakon Haakonsssns Saga er streng chronologist, og
gjennemgaar Begivenhederne Aar for Aar, medens de ovrige saa at
sige kun ere fragmentariske, og levne betydelige Huller og Dunkelheder,
saavel i Tidsregningen, som i Begivenhedernes Fremstilling. Det
eneste, man ved Haakon Haakonsssns Saga kan beklage sig over, men
hvad den har tilfcelles med de svrige, og som er en Egenhed for
Sagastrivningen overhoved, det er at den mere er en enkelt Mands
Levnetsbestrivelse, end et heelt Lands Historie, og Medes for det meste
kun dvceler ved hvad der ncermest angik Kongen, og foregik om eller
ncerved ham, samt at den ikke indlader sig synderligt paa at opklare
Tildragelsernes Aarsager, men alene nejer sig med at omtale dem
som de viste sig for den i Regjeringsanliggender uindviede Mcengde.
Saaledes kan der berettes, at der det og det Aar sendtes Gesandter
til dette eller hiint Land, eller at der kom Gesandter og Breve, o. s.
v., men hvad Erende disse Gesandter havde, eller hvad de udrettede,
det omtales enten flet ikke, eller ganste lsseligt. Disse Mangler op
vejes imidlertid mangefold ved den Rigdom paa Begivenheder, som
meddeles, og hvis Savn man vistnok foler senere, hvor der er For
mad nok, ja Overflod til Hjelpemidler til at «fare Begivenhedernes
Aarsager og Virkninger, men hvor Begivenhederne selv ofte er indhyl
lede i Msrke. Saaledes er da ogsaa Haakon Haakonsssns Saga
vor Hovedkilde for denne Konges Historie. Dens Forfatter, Sturla
Thordsfsn, strev ogsaa Ssnnen Magnus’s Historie, men af disse have
vi desverre kun faa Brudstykker tilbage, deels i lsse Blade, deels op
tagne i et Papirshaandflrift af de islandske Annaler; af disse maa
man flutte, at Sagaen har vceret affattet efter samme Methode, som
Kong Haakons, kun endnu udfsrligere, og det maa derfor ansees for dob
belt Skade, at den forstsrstedelen er tabt. Formodentlig maa der al
drig have vceret mange Afskrifter af den; dette bestyrkes deraf, at den
ej findes optagen i Flatsbogen. Ved Siden af de her ncevnte Sa
gaer afgiver Sturlunga-Saga Hovedkilden for Islands Historie, og
kaster tillige meget Lys paa Norges, ligesom ogsaa de islandste An
naler allerede for Haakons Tid begyndte at yde gode Oplysninger,
stjsnt de dog fsrst senere, hvor Sagaerne flippe, faa sit egentlige
Verd. Af udenlandske Annaler eller historiske Skrifter findes ikke mange,
der umiddelbart kaster Lys paa Kong Haakons Historie. Saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
