- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
10

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 Grik Magnusstn.
9. Hvis nogen nedbryder en Kirke, eller plyndrer den, eller be
skadiger Alteret eller Helligdommen m. m.
10. Naar Nogen forfalsker et Pavebrev for sig selv eller nogen Anden,
eller benytter til sin egen Fordeel et saadant Brev, som han veed er forfalsket.
11. Naar Nogen forer Vaaben, Skibe eller Jern til Saracenerne,
eller lader sig bruge som deres Skibsstyrere eller paa nogen Maade hjel
per dem i at bekrige eller forulempe det hellige Land og Ehristne.
12. Om Nogen rever fra Romerne eller christne Kjobmcend, eller
gjor dem selv til Fanger, naar de sejle fredeligt med sine Varer.
13. Naar Nogen med Magt eller Trusler tvinger Biskopper eller
Gejstlige til at tilbagekalde en Bannscettelse, eller give Gejstlige de Em
beder tilbage, fra hvilke de ere retmæssigt afsatte ’).
14. Naar Lcegmcend, af hvad Stand de ere, eller hvilket Embede
de saa beklcede, tvinge Kirkens Forstandere, Capellaner eller andre Klerke
til at taale, at Kirkens faste Ejendomme eller Gaarde lcegges under Lceg
mcends Vold ; med mindre de, lovligen paamindede, give de saaledes «ret
teligen tagne Ejendomme tilbage.
Fremdeles lystes der Bann over Alle og Enhver, som vovede at
gjsre eller foranstalte Opwr mod Norges Konge, eller som ved svigag
tige eller slette Handlinger sogte at forstyrre Landets Fred. Derhos
tilholdtes de Gejstlige at fsre et reent Levnet, beflitte sig paa Fredsom
melighed, Stilhed og Ivrighed i Guds Tjeneste, samt at undgaa Tvi
stigheder, Trcetter, hadefuld Fremfcerd og alt Fjas, ligesom det ogsaa
blev dem forbudt at vcekke Urolighed eller give Anledning til Splid med
Lcegmcendene ved at laste disse eller avindsygt at saare dem .’ vovede no
gen at gjsre det, skulde han haardeligen straffes af sine Foresatte. I
lige Maade indskærpedes det Lcegmcendene atter, ikke at forulempe Gejst
ligheden med utilbsrlige Udpresninger, men tvert imod at vise sig venlige
og omgcengelige med dem.
Skjsnt Simoni var forbuden i de hellige Skrifter, saavel som at
forlange Penge af dem der gik i Kloster, ville, heder det, Nonnerne nu
som oftest ingen Systre optage, uden de medbringe Penge; derfor be
stemtes det, at hvis nogen Abbedisse eller Prior ved et Nonnekloster tog
Penge eller Gaver af den, der vilde trcede ind i Klosteret, eller sluttede
nogen ulovlig Akkord med hende, da havde samme Abbedisse eller Prior
ipso tlloto forbrudt sit Embede. Derimod havde man frit Lov til at
modtage, hvad der retteligen stjenkedes eller ofredes uden nogen Betin
gelse eller Akkord. Det samme skulde ogsaa iagttages i andre Klostre.
’) Her paaberaabes udtrykkeligt Pave Gregorius den 10de som denne Bestem-
melses Ophavsmand. Den findes blandt Statuterne paa det Ldet lyonsie Kir-
kemøde 1274, Cap. 20, samt i Bext. veer. L. I. T. 20.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free