Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Erik Magnusstn.
Høvdingerne endnu ikke wje kjendte Indholdet af Concilstatutet, da de
vedtoge Retterboden, men kun i Almindelighed havde HM eller sluttede
sig til, at det sigtede til at voerne om Hierarchiet, og udslyngede haarde
at bestemme dens Udstedelsestid, endog paa Aaret. Men hvad der fornemmelig
synes at vise, at den tilhorer Aaret 1280, er den Beretning om Forhandlin
gerne efter Kong Magnus’s Dgd, som indeholdes i Pave Martin den 4des,
af hans Efterfølger Honorius den 4de afsendte, Formaningsfirivelse til Kong
Erik, der findes aftrykt i Finn Jonssons isl. Kirkehistorie I. S. 404—410,
og som ligeledes her i det Fslgende vil blive meddeelt. Det heder her (S.
406), at efterat Kong Grik var bleven kronet og havde svoret at ville hevde
saavel Kirkens Friheder og Rettigheder i Almindelighed, som Kompositionen
i Særdeleshed, vovede Kongens Raadgivere at indfore nogle Love og Sedva
ner, der strede mod kompositionen, ligesom de og „fremsagde" nogle Love an
gaaende Kirkerne og deres Formcend, der ikke lidet forringede Kirkens Frihed,
hvorhos de lode folge en Omskiftning af de Love, som for gik i Landet; og
alle disse nye Bestemmelser bode de under Kongens Navn at fiulle stadigt
overholdes. Uagtet nu Fremstillingen her er meget kort og tildeels unojagtig,
og man tydeligt kan see, at Paven under eet omtaler, saavel de Skridt, Ba
ronerne gjorde for at faa den nye Lov gjennemfort i eet og alt, og hvad de
for Resten maa have bestemt for Kroningen (f. Gr. Forbudet mod at scelge
Solv til Gejstligheden), som hvad de efter Kroningen vedtoge, saa er det dog
paa den anden Side lige saa tydeligt, at „de nye Love med Hensyn til Kir
kerne og deres Formcend", ej kunne vcere andre end de i Retterboden fore
kommende Bestemmelser om Provster, Kirkegods, m. m., ligesom det og er
klart, at naar enkelte paaklagede Bestemmelser bleve givne efter Kroningen,
hvilket Brevets Ord tydelige« vise, kunne de heller ikke vcere andre end
disse, thi hvad der vedkom selve den nye Lovs Gjennemftrelse, havde Baro
nerne, som ovenfor viist, allerede begyndt at agitere med, forend Kroningen
fandt Sted. Dette seer man og af det oftere omtalte, vigtige Vidnesbyrd af
17de Marts 1281. Her staar det udtrykkeligt, at Baronerne allerede for Kro
ningen havde lovet, at de til Kirkens Prcejudits givne Love skulde forbedres
men at de ikke desmindre efter Kroningen vcegrede sig derved, ligesom man og
af den Omstcendighed, at der tales om uvante Skattebyrder, og at Erkebi
skoppen forestog et Capitel optaget i Loven, hvorved de Paaankede Bestemmel
ser hcevedes, seer, at disse Bestemmelser maa have staaet i Loven, og navn
lig maa have vceret de i Utfarebaalken om Ledingens Ydelse. Derimod kunde
der ej vcere Tale om at indfore noget eget Capitel i Lovbogen vedkommende
Retterboden, der selv udgjorde et Tillceg til denne. Baronerne have saaledes,
efter Kroningen, ikke alene paany indflcerpet Lovbogens Bestemmelser, men
ogsaa derhos vedtaget ncervcerende Retterbod, og dette har vceret Aarsagen
til at Paven omtaler begge Dele under eet. Han omtaler Statntet som
istandbragt senere end Baronernes Beslutninger, Brevet af 1281 viser
derimod, at Statutet allerede var conciperet, da der endnu kun var Tale
om Otzhcevelsen af den nye Lovbogs Bud angaaende Gejstlighedens Beskat
ning. Men naar man betcenker, at der her kun er Tale om det korte
Tidsrum fra 3die Juli til 25de, da Conciliet hcevedes, vil man let fijonne,
at saavel Baronernes som de Gejstliges Forhandlinger maa have vceret sam
tidige, og at det vel endog for dem, der levede paa den Tid, og vare tilstede
ved Forhandlingerne, var vanskeligt med fuldkommen Nojagtighed at angive
det chronologifle Forhold mellem de af begge korporationer fattede Bestem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
