- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
13

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13
1280. Høvdingernes Trods mod Crkebifiovpen.
mod Grkebistoppens Overgreb, er en almindelig Retterbod for Norge,
der i Kong Eriks Navn er udstedt omtrent samtidigt med eller noget ef
ter Statutet, og som, uden at ense Compositionens Bestemmelser, vedro
rer flere Forhold, som ifolge disse alene skulde henhore under Gejstlighe
dens Raadighed. Hensigten med denne Retterbod var, normere at for
klare og supplere enkelte dunklere og mangelagtige Steder i den nye Lov
bog. Den flutter sig derfor M det nsjeste til denne, og har en Ind
ledning, der ganske er affattet i dens Stiil. „Vi antage", siger Kon
gen her, eller lader man ham sige, „at I vide, og iscer de forstandigste
af eder, at den Lovbog, som vor Fader Kong Magnus indrettede, synes
sommesteds ikke at give saa nojagtig Bested, som man tykkes behove, og
der er desuden flere Punkter, som det ej var at vente, at en saa liden
Bog kunde berore: da vi nu kalde det vor Skyldighed, omhyggeligen at ef
terset og forbedre Lovene og Landsens Ret, saa have vi med de bedste Mcends
Raad truffet nogle Bestemmelser, som vi lode fremlcegge paa Thinget og
skrive i dette Brev, hvilket vi herved sende eder". Af denne Indledning
sees det, at Netterboden endnu paa gammel Viis i det mindste er bleven
fremlagt, vel ogsaa bekjendtgjort, paa Lagthinget, om end ikke forelagt
Almuen til Vedtagelse, og da de flere Afskrifter i Stedet for „Lagthinget"
ncevne deels „Gulathing", deels „Frostathing", deels „Gidsivathing",
deels „Vorgarthing", deels „Steigarthing", ligesom de samme Afskrifter
ej lade Kongen henvende sig til Nordmandene i Almindelighed, men til
„Gidsivathingslagens", „Bor
garthingslagens" eller „Steigarthingslagens Mcrnd", er det tydeligt
nok, at Gjenparter samtidigt maa have varet udfærdigede til alle Ho
vedlagthing, for der at fremlcrgges, hvilket altsaa itte kan have fundet
Sted forend i 1281, da der neppe var Tid til at faa en saadan almin
delig Retterbod udarbejdet og gjennemgaaet i de fem til sex Uger fra
Kongens Dod indtil Thingtiden (17de Juni og de ncermest Msolgende
Dage), hvor man havde saa meget andet at tcenke paa. Dette hindrer
imidlertid ikke, at Udkastet til Netterboden allerede kan vcere istandbragt
og forelobigt vedtaget af Hovdingerne samtidigt med Concilforhandlingerne,
eller maastee endog lidt tidligere. Sandsynligviis fandt Lovtagelsen ikke
engang Sted forend i 1282, som det nedenfor stal vises ; de chronolo
giste Forhold ved disse Forhandlinger kjender man ikke langer saa noje;
kun veed man, at Forhandlingerne.om Netterboden fandt Sted efter Kro
ningen, og Tidsforskjellen mellem disse og hine kan derfor i ethvert Fald
ikke have vcrret synderligt stor Det er imidlertid heel sandsynligt, at
l) Netterboden, der er aftrykt l „Norges gl. Love" 111, S. 3—12, saavel som tidli,
gere i den tsl. Udgave af lonsbok S. 458, indeholder selv intet Datum til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free