Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
1280. Almindelig Retterbod for Norge.
23. Naar Sysselmanden selv indstevnte en Mand for sig inden
Halvfylket, for at underssge hans Sag, eller den ene Part stevnede den
anden til Sysselmanden for at lade Sagen underssge, skulde den Ind
stevnte indfinde sig, eller i UdeblivelsestilfMe bsde z Mk. til Kongen, z Mk.
til Sagssgeren. Fristerne skulde vcere afpassede efter Afstanden, og Syssel
manden skulde omhyggelig underssge Sagen, samt stifte Ret mellem Parterne,
hvis han fik overtaget saa meget. Men hvis dette ej var ham muligt,
skulde han uden Godtgørelse give sin Underssgelse skriftlig beskreven, en
ten stilet lige til Kongen eller til Lagmanden, og denne skulde da der
efter fcrlde sin Orskurd, uden at det var nsdvendigt at fore Vidnerne
for ham. — Dette havde nu vistnok til Hensigt at flasse Almuesmcrndene
lettere, hurtigere og mindre bekostelig Rels-Afgjsrelse, men Sysselman
dene fik unegtelig derved en umiddelbart dsmmende Myndighed, som egent
lig var stridende mod deres Embedes executive Charakteer, og som i et
endnu skarpere Lys end hidindtil betegnede Kronen som al Statsmyndig
heds Ophav og Kilde. Og Gejstlighedens Klager over, at kirkelige Sa
ger behandledes af verdslige Dommere maatte derved faa end stsrre Vegt,
naar man var udsat for, at ikke engang de egentlige Dommere, men de
blotte civil-militcere Befalingsmand, kunde komme til at afgjsre Rets
tmtter.
Den 24de Artikel fuldstcendiggjorde Arvetallet.
Den 25de gjentog Forbudet mod Aager.
Den 26de bestemte, at den gamle Christenret, altsaa den af 4244,
skulde gjelde med Hensyn til Tiende af den Leje, der oppebåres for Kser.
Artikel 27 og 28 bestemte, at naar de kongelige Ombudsmand op
ncevnte tolv Dommere ved stsrre Forbrydelser, der straffedes med Livs
eller Lemmers Tab, skulde disse Dommere hverken vcere beslcegtede eller
have Retssager med Forbryderen, ligesom og deres Dom skulde bekræf
tes af de svrige Thingmcend; heller ikke maatte Nogen der opnoevntes
til en Dom, under Mks. Vod unddrage sig dette Hverv.
De tre sidste Artikler (29—31) handle om mindre vigtige Til
falde.
Det sees ved fsrste Ojekast, at af de ovenfor anfsrte Artikler an
gaar Art. 1, 2, 3, 6, 7 og 26 Materier, om hvilken det ifslge kom
positionen ene tilkom Gejstligheden at treffe Bestemmelser. Naar altsaa
de verdslige Hsvdinger, uden at spsrge de Gejstlige ad, gave Love des
angaaende, selv om disse Love havde vceret gunstigere for Gejstligheden,
end de her omhandlede, saa vilde de dog ligefuldt have brudt Compositio
nen, hvilken de altsaa ved denne Retterbods Vedtagelse i Gjerningen er
klærede omstyrtet. De verdslige Hsvdinger havde saaledes, istedetfor at
lade sig bevcrge af Grkebistoppens tidligere Forestillinger og fircrmme af
Munch. Det norsse Folks Historie, iv. 2. ’ 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
