Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Erik Magnussen.
hans Trusler, gaaet endnu et Skridt videre, og fra begge Sider faldt
der nu meget bitre Mringer. Grkebistoppen truede med at anvende den
yderste Strenghed efter Statutet. De verdslige- Hsvdinger klagede
derimod over, at Grkebistoppen og Lydbiskopperne vilde indfsre nye, utaa
lelige Skikke, der vare Kongen og Riget til stsrste Skade. Grkebi
stoppen synes dog i det fsrste at vcere bleven noget overrastet og for
strækket ved Baronernes uventede Trods og Fasthed : han vovede heller
ikke at bringe sin Trusel i Udførelse, men indskrænkede sig til at lade
udstede et Thingsvidne om Kroningseden ’), og forlod derpaa Bergen
(29de Juli) 2). Om Christenrettens Godkjendelse kunde der naturlig
viis nu ikke vcere Tale. Men Baronerne ftgte ivrigt at benytte sig af
den vundne Fordeel, og synes navnlig med fordoblet Iver og Strenghed
at have sat Lovens Bestemmelser om Ledingsvcesenet i Kraft, vistnok saavel
ved at optage et Slags Matrikul og anscette hver enkelt Gaard til en
bestemt Ledingsstat, som ved virkelig at opkrceve denne Leding, lige meget
om Gaarden tllhsrte Gejstlige eller Verdslige, og det i Throndhjem selv,
i Grkebistoppens umiddelbare Ncerhed. De, som her udfsrte dette Hverv,
vare Baronerne Hr. Hallkell Agmundsssn og lon Brynjulfsssn, saavel
som Sysselmanden Erlend. Grkebistoppen, der ikke kunde lutte Ojnene
hertil, men dog endnu helst vilde forssge, om han kunde naa sit Maal
ved lempelige Midler, lod de nys ncevnte Herrer indkalde for sig, og
havde den ste Oktober i Overvcer af Abbederne af Tuters og Holm
samt Prioren af Elgeseter en Sammenkomst med dem i sit Gonsistorium
hvorved han venlig advarede dem, at de dog ikke maatte formindste Kir
kens Friheder eller tynge den selv eller dens Personer, ligesaa lidet som
de maatte lagge Tyngsler paa dens Besiddelser, eller fratage den nogen
af disse; ellers vilde de paadmge sig de af Paven for saadanne Hand
linger bestemte Straffe ; han kunde, sagde han, ikke paa nogen Maade
samtykke i at hans Kirkes Besiddelser, tvert imod Pave Gregors Be
stemmelse paa sidste Kirkemsde i Lyon, underkastedes Skatter eller Afgif
ter til Kirkens Skade ; Lcegmcend havde ingen Ret til at fatte Bestem
melser om Gejstlige eller deres Ejendomme; og Eomposttionen forbsd
selv Kongen at forandre Landets skrevne Love og bestemte Straffebsder
efter gammel Vedtcegt, til Kirkens eller Klerkers Skade. Han tilfsjede
og, hvad vi allerede ovenfor have omtalt, at han, saa snart han havde faaet
hsre, at noget saadant var indfsrt i Loven, allerede skulde gjort Kong Magnus
Modforestillinger, og at denne skulde have sagt, at det gjerne kunde bero
ved det Gamle, hvis dette behagede Grkebistoppen bedre. Grkebistoppen
’) vipl. Rorv. I. No. 69.
’) Arne Vlfiops Saga, Cap. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
