Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
1280. Høvdingernes Trods mod Erkeblstoppen.
sluttede med at give den højtidelige Erklæring, at han ikke vilde have
Kirkens Jordegods, Gejstligheden eller Kirkens Undergivne anderledes
bestaltede end som det fra gammel Tid havde varet, brugeligt, det vil, for
Jordegodsets Vedkommende, ncesten sige det samme som flet ikke ’). At
Advarselen ikke frugtede, stes deraf, at Grkebistoppen noget senere
Tiden angives ikke saa nsje virkelig satte Hr. Hallkell i Bann 2),
og sandsynligviis ogsaa Hr. lon. Det er allerede ncevnt, at de verdslige
Hsvdinger forkastede Grkebistoppens Forflag, at begge Parter i Fælles
skab skulde sende Gesandter til Paven og foreligge ham Sagen til Afgjs
relse. Derimod appellerede de senere, som vi ville see, paa egen Haand
til Paven, og det var formodentlig i Forventning deraf, at Grkebistop
pen i Marts Maaned i 1281 lod Biskop Narve i Bergen give ham et skrift
ligt Vidnesbyrd om, hvorledes han Sommeren forud strar efter Kronin
gen forgjeves havde opfordret Kongen, Dronningen og de kongelige Raad
givere til at tilbagekalde de for Kirkens Friheder stadelige Love Thi
Hensigten med dette Vidnesbyrd kan neppe have vceret nogen andeli, end
at de Sendebud, han nu selv i Anledning af den forventede Appell maatte
sende til Curien, skulde medbringe det blandt andre Documenter. Tiden
mellem Hoften 1280 og Hsjsommeren 1281 synes at vcrre gaaet nogenlunde
roligt hen, hvad enten nu fordi hver af Parterne nsdig vilde lade det
komme til Werligheder alle rimeligere Midler havde vceret an
vendte, eller og fordi Hoffet og Baronerne i hele fsrste Halvdeel af 1281
vare optagne af Underhandlinger om den unge Konges Giftermaal, hvor
ved enkelte, og det den mest formaaende, Bjarne Erlingsssn, maatte
vcere fraværende i lamgere Tid som Gesandter, ligesom de vel ogsaa
heel nsdigt vilde lcrgge sig aldeles ud med Grkebistoppen, og paad’rage
sig Grcommunicationsstraf, fsrend Giftermaalet var kommet i Stand.
66. Kong Eriks Giftermaal og Tractat med Skotlands Konge.
Dronning Margrete.
Den Fyrstedatter, til hvis Haand den unge Kong Grik bejlede, var
Margrete, en Datter af hans Faders og Farfaders gamle Fiende,
Kong Alexander den 3die i Skotland. Gfter en samtidig Beretning iet
stotst-engelst Chronicon stal Kong Erik selv have hsrt saa meget om
hendes Skjsnhed og Elskværdighed, at han „ikke kunde hvile", fsrend
’) vip,. Uorv. 111. No. 20.
2) Arne Biskops Saga Cap. 75.
’) vip,. Norv. 111. No. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
