Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
1285. Biskop Andres kommer hjem,
efter atter i rolig Besiddelse af sin Vistopsstol, ja endog under Grkesto
lens langvarige Vacance udforende de Bistopsvielser, der ellers skulde
forrettes af Grkebistoppen selv. . Saaledes var da den heftigste Strid
nogenledes bilagt, og de kirkelige Forretninger gik igjen nogenledes deres
Gang. Der kan vel heller ikke vcere nogen Tvivl om, at Dronningens
og Høvdingernes BannsMelser nu bleve tilbagekaldte, hvis dette Malle
rede tidligere var steet.
Imidlertid havde der ogsaa vcrret gjort Forssg paa at faa den le
dige Grkestol besat. Fsrst nåar dette, var steet, kunde en ny lovlig
Overeenskomst mellem Kronen og Kirken stee, og om man end, som det
lader, allerede var enig om det væsentlige, og Kronen havde vundet en
afgjort Sejr, faa var dog Tilstanden kun provisorisk, saa lcenge ikke den
erkebistoppelige Myndighed selv havde godkjendt alt sammen. Nidaroos
Chorsbrsdre’ valgte i Aaret 1284, omtrent to Aar efter Erkebiskop lons
Flugt, Biskop Narve af Bergen eenstemmigt til hans Gfterfslger. Men
da Narve allerede beklcedte en anden Vistopsstol, kunde han efter de ca
noniste Regler kun postuleres, ikke formeligt vcelges, og Pavens Sam
tykke til Postulationen maatte indhentes. I dette Erende sendtes da de
tvende Chorsbrsdre Sira Sighvat Vigfusson Lande og Sira Audun
Thorbergsssn Naude, Prest til Throndenes, hvilke begge havde vcrret
med at besvcerge og besegle Compositionen, og som netop vare de af
Chorsbrodrene, der om Sommeren 128 Z havde lidt Overlast, eller i
det mindste troet at lide Overlast, af Hr. Bjarne Grlingsssn, hvorfor
de ganske vist vare heel uvenligt sindede mod Regjeringen’). Men
dette lader ogsaa just til at have voeret Grunden, hvorfor de, og ingen an
den, bleve sendte i dette, Grende, thi ihvorvel Chorsbrsdrene eenstem-
»88umt. dent« vn’ssini«, d. e. 22de August. Naar hans Dodsdag, Bde Ja
nuar, desuagtet henfores til 1284 i de ovenfor meddeelte Vers, da er det,
fordi’ Aaret her, som ofte i den Tid, er antaget at begynde med Paaske. 1285
ncevnes som Dodsaaret baade i de isl. Annaler og i Arne B. Saga Cap.
54. Da Thorfinn i Testamentet betcenker sin Moder, som altsaa var i Live,
maa han ved sin Ded ej have vceret ret gammel. Og da han betcenker ej
fcerre end fire Klostre og Kirker i Throndhjem, samt ncrvner sine „trcengende
Paarorende i Throndhjem", maa man antage, at han, for han blev Biskop,
herte hjemme der; sandsynligviis er han den Chorsbroder Thorsinn, der var
med at besvcerge og besegle Compositionen. ’ Maasiee havde han og vceret
Prest ved Clemenskirken, siden han betcenker denne. Men hvorledes det gik
til, at han fra Cistercienser blev Canonicus, sijennes isse. Maasiee var han
ikke virkelig Munk, men havde alene vceret oplcert ved Klosterskolen i Doest.
’) I Vidnesbyrdet af 1291 staar der udtrykkeligt, at Bjarne havde lagt baade
Sighvat og Audun i Boder. Den sidste kaldes her Sira Audun til Thron
deues; sandsynligviis har Sighvat ogsaa haft Prestekald i Haalogaland. At
Sighvats Fader hed Vigfus, og Auduns Thorberg, sees af vipl. Nm-v. 111.
No. 38, 88, 90, 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
