- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
54

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 Erik Magnussen.
migt havde valgt Narve, synes dog denne Genstemmighed ikke at kunne
have vceret frivillig ; som Kongens personlige Ven og forhenvccrende
Dominicanermunk kan Narve ej have staaet synderligt vel anskreven hos
Chorsbrsdrene, og der er saaledes al Grund til at tro, at Valget er
steet efter Kongens eller Raadets tydeligt udtalte Onste, hvilket Chors
brsdrene i deres davcerende fortrykte Tilstand fslte sig for svage til at
trodse. Men de kunde derimod overdrage deres Udsendinger, hemmeligt
at modarbejde Valget, og dertil vare visselig begge hine Mcend heel vil
lige. Hvad der tillige anbefalede Sighvat til at afsendes, var at han
allerede forhen havde vceret brugt i Sendelse til Curien, og navnlig paa
sin Vens, den staalholtste Biskop Arnes Vegne overvceret Conciliet i
Lyon, som det ovenfor er ncevnt ’). De kom til Rom, medens Martin
den 4de endnu levede, og sandsynligviis havde de da underhaanden givet
ham eller hans Raadgivere en saadan Skildring af Narves Personlighed,
at han besluttede ikke at godkjende Postulationen. Han overdrog forst
til tre Cardinaler at undersoge den, men uagtet de ikke fandt noget i
canonist Henseende at udscette paa den, foregav han dog at kjende for
lidet til Narves Charakteer og Egenskaber, til at han endnu kunde stad
fceste hans Valg, saasom Nidaros Kirke just nu trcengte til en klog Sty
rer, og derfor ej burde bescettes uden med en duelig Mand. Han over
drog derfor, ved Skrivelse af 18de Januar 1285, Abbeden af Tuters,
Dominikanernes Prior i Nidaros og Franciscanernes Guardian i Bergen
ncermere at anstille Undersøgelser om Biskop Narves Charakteer og Van
del, samt, hvis de fandt ham vcerdig og stikket til Grkebistopsdsmme, da
at lost ham fra Bergens Kirke, bestikke ham til Erkebiskop, og paa Pa
vens og den romerske Kirkes Vegne modtage hans Trostabseed, men i
modsat Fald at cassere Postulationen, og enten ved nyt Valg eller ved
ny Postulation at skaffe Nidaros Kirke en duelig Bestyrer. Ogsaa dette
Brev var blandt dem, der ej bleve udstedte, medens Pave Martin endnu
levede, men laa efter og maatte forsynes med ny Udstedelse af hans Ef
termand. Men at man i det pavelige Cancelli dog skyndede saa meget
som muligt paa Sagen, sees deraf at denne nye Udstedelse er dateret
den 12te April 1285, forend Honorius endnu var bleven indviet og
kronet. Samme Dag blev da sandsynligviis ogsaa den_ ovenfor meddeelte
Advarselsstrivelse udfcerdiget, og der er saaledes al Grund til at tro, at de
tvende Chorsbwdre Sighvat og Audun gjorde Folge med Biskop Andres
paa Hjemvejen. Merkeligt nok er det, at uagtet ej alene Biskopperne
Thorfinn og Andres havde klaget over Norges Regjering, men sand
synligviis ogsaa Sighvat og Audun paa det ivrigste sandet deres Ord,
l) Se ovf. 4de D. Iste V. S. 529, 551, 635.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free