- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
61

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1288. Isrund Erkebiskop. "^
udleveret. Denne Forhaling kan dog ikke have vakt synderlig Ulempe,
siden lorund allerede havde den bistoppelige Vielse, og saaledes kunde ud
ftre alle bistoppelige Forretninger. Han synes og, da Biskop Andres af
Oslo vardsd d. 2den Mai 4287, at have indviet dennes Eftermand,
Eivind, tilligemed sin egen Eftermand paa Hamars Bistopsstol, Thor
stein Olafsssn, ligeledes forhen Chorsbroder sammesteds. Ten 10de
October 1288 blev han med de scedvanlige Højtideligheder iklcedt Pallium
af Biskopperne Arne af Stavanger og Eivind af Oslo, og indviede
selv derpaa i samme Messe, understøttet af Biskopperne Arne af Skaal
holt, der nys var kommen fra Island, og Thorstein af Hamar, en
Biskop Thord til Gwnland i den 1280 afdsde Biskop Olafs Sted ’).
Saaledes havde da endelig Norge atter faaet en Metropolitan, efter at
denne Værdighed i over sex Aar havde staaet übesat.
6,9. Begivenheder paa Island. Den nye Lov vedtagen. Stridigheder
mellem Gejstligheden og de verdslige Herrer, fornemmelig om de forhen
arvelige Kirker med deres Gods.
Paa Island havde imidlertid ogsaa en tilsvarende Kamp virret fort
mellem Kirkens Repræsentanter, fornemmelig Biskop Arne, der baade
ifslge sin Stilling og sin Kraft og Nidkjcerhed kunde betragtes som Gejst
lighedens Hoved,’ og de verdslige Magthavere, om end ikke ganske med den
Voldsomhed, som i Norge, da Gemytterne for en stor Deel optoges af
vigtige politiske Spsrgsmaal, hvortil de fortsatte Bestræbelser for at ind
ftre norsk Net og knytte Landet end nsjere til Norge gave Anledning.
Hertil kom og, at Biskop Arne, saa ivrigt han stod paa Kirkens Ret, dog
i alt, hvad der ej vedkom denne, viste sig som en tro Mhcenger af Kon
gen, og ivrig Befordrer af hans Interesser. Vi have ovenfor omtalt,
hvorledes der allerede rimeligviis i 1277, strar efter den nye Lovs Ved
tagelse i Norge, var steet Forftg paa at faa denne, eller rettere enkelte
Dele af den,’ der kunde passe for Island, vedtagne bgfaa her, og at
dette sandsynligviis allerede tidligere var steet med den nye Arvelov. Over
hoved havde man Grund til at formode, at da Vejen nu engang var ba
net ved Antagelsen af det tidligere, efter norsk Lov formede Lovudkast,
og den gamle politiske Forfatning i Landet saaledes i Bund og Grund
var omstyrtet, vilde det ikke holde saa haardt at faa den nye, forbedrede
Lov antagen. Men Forholdene paa Island tillode Me at optage den
nye norske Lovbog i uforandret Skikkelse, og da man heller ikke, og aller
mindst i de Tider, kunde vcere tjent med et Flikverk, hvorved den tidli
l) Annalerne. Arne V. Saga Cav. 69.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free