- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
101

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4285. Krig mellem de vendisie Stcrder og Norge. 101
der ville sejle over til eders Rige eller andre Lande. Vi bede
eder derfor, at I af Kjcrrlighed til os ville med eders vældige Arm
tugte alle saadanne Rcenkesmede og Forstyrre« af vort Riges Velvcrre ;
vi stulle i’lignende Tilfcelde uden Vcegring staa eder og eders bi".
Kongen sluttede med at udbede sig Kong Edwards Svar paa Anmod
ningen tilbagesendt med Overbringeren, hvis Navn ikke anfsres, men,
som man seer, fsrte Herretitel, altsaa var Ridder eller Baron, og kaldes
Kongens kjcere og troe Mand, hvorhos han meldte, at han selv var ved
god Helbred. Gn Fslge af de fra de nordtydste Fyrster indkomne Fore
stillinger var det vel, at Kongen sex Dage senere skrev et Brev tilLubeck,
Hamburg, Wismar, Rostock, Bremen Stralsund, Greifswalde, Stet
tin, Demmin, Anklam, Glbing, Gotland, Riga og Reval, i en bero
ligende Tone, ytrende, at, uagtet Menneskeslægtens onde Fiende, be
tragtende Kjcerlighed med onde Ojne, uophsrligt arbejdede paa at for
bitre Venskabets og Hengivenhedens Baand mellem Menneskene, var
det en Pligt at modstaa samme Fiende med oprigtig og ustromtet
Iver; da nu de tydske Kjsbmcend paastoo inden det norske Riges
Gramser, og Nordmcrndene omvendt i de tydske Stceder, at have lidt
store Retskrcrnkelser og Skadetilfsjelser, vilde han derfor efter Evne
bidrage til, at al Uenighed, som maatte flyde af disse Übehageligheder,
ganske kunde undgaaes, og erklcrrede herved, at for Fredens Skyld og
til Mes Bedste vilde han lade enhver tydst Kjobmand, der enten for ham
selv eller Lagmandene lovligt beviste, at han fra norsk Side havde lidt
nogen Forurettelse, nyde fuld Rets-Erstatning efter Rigets Love og
Scedvaner, ligesom han ogsaa ventede, at den samme Behandling vilde blive
de Nordmcend til Deel, der paa lignende Maade godtgjorde for vedkom
mende Raadmcend, at de vare blevne forurettede af Stadernes Vorgere;
desforuden skulde de tydske Kjobmcend, der naar som helst bessgte Norge,
nyde de samme Friheder, Rettigheder og Privilegier, som Kongens Fa
der og Forfcedre havde tilstaaet dem, naar kun de norske der
bessgte Stcederne, nsde de samme Friheder og Rettigheders, som de fra
gammel Tid havde plejet at nyde. Men denne Skrivelse affærdigede
Sagen alt for let, og det Grstatningstilbud, den indeholdt, var alt for
lidet bestemt, til at Stcederne dermed kunde lade sig nsje. De vilde have
Tilsagn om en bestemt Erstatnings-Sum. Det er vel heller ikke usand
synligt, at de endog med en vis Glcede grebe Lejligheden til at bringe
’) Det er underligt, at Bremen her ncrvnes, da det dog maa anstes vist, at
denne Stad nu ej laa i Krig med Norge; men Aarsagen er vel den, at dette
Brev endnu, som det synes, med Flid ignorerer de svv VstersMe Stceders
Krigsforhold til Norge, og holder sig til den tidligere Tingenes Orden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free