- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
102

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grik Magnussen.
Norge i den yderste Knibe, og derved tiltvinge sig endnu stsrre Han
delsrettigheder og Friheder i Landet end for. I Vaarens Lsb maa man
i Norge have indseet, at Krigen var uundgaaelig. Ved Pintsetid skulde
derhos alle Forbindelser afbrydes med Danmark. Det gjaldt saaledes
fremfor alt at sikre sig Forbindelsen med England, og derfor sendte Kong
Erik, der endnu opholdt sig i Bergen, tre Dage for Pints (10de Mai)
den beseglede og ratificerede Chirograf- Gjenpart af Traktaten, som
Hr. Bjarne og Hr. Vidkunn Aaret forud havde afsluttet, til Kong Ed
ward i England, med fornyet Anmodning om, at han vilde forhindre
Norges Fiender Tydskerne fra at tilfsje Kjsbmcend, der fra England
droge til Norge eller omvendt, Skade til Lands eller Vands inden hans
Herredomme, og ikke tillade dem at soge Tilflugt eller Smuthul i en
gelske Havne ’). Det var formodentlig ikke lcenge derefter, eller maastee
allerede for, at Hr. Alf Grlingsson atter stak i Soen med en Flaade,
og mishandlede nu, som det lader, Danmarks Kyster endnu mere übarmhjer
tigt, end Aaret forud. Saaledes plyndrede han Horsens og Kalluno
borg, og herjede paa flere af de danske Ser -). Hertil havde han ogsaa
for saa vidt stsrre Grund end for, som Danmarks Konge havde tiltraadt
det for omtalte . Forbund. Alf synes endog at have truet Kjoben-
men en Flaade af mere end 30 store, sterkt bemandede Kog
ger, som Stcederne havde udrustet, tvang ham til at trcrkke sig tilbage.
Dog stal han, hvis der ligger nogen Sandhed til Grund for, hvad den
gamle Kcempevise beretter —og dette maa man dog antage, da de
fleste af de historiske Viser om Begivenhederne i disse urolige Tider synes
at vcrre blevne til samtidigt, ved List og Forvovenhed have frataget
Tydskerne flere Skibe, og gjort et stort Bytte. Det heder i Visen:
Alf han staar i Fremmerstavn,
Han seer de Kogger fra Kjobenhavn,
Kjende I Alf?
Alf han seer ud i Soen saa vide,
Han veed de Stier, som Skibene monne stride.
„Hisset seer jeg de Kogger ni,
Det bliver mit Gods, som der er udi".
») Rymer I. 2. S. 654, Liibecks Urkundenb. No. 476.
°) Se iscer de esromste Annaler, hos Langebek Ler. I. S. 248, jvft. 11. 438
527, 111. 314, V. 625 og Huitfeldt I. S. 288.
’) Se den nedenfor anfsrte Kcempevise.
4) Rahbek og Nyerup, udv. dansie Viser fra Middelalderen, 11. S. 212.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free