- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
108

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108 Erik Magnussen.
Medes nemlig, at Kong Grik i sit og sine Undersaatters Navn skulde
sende to saakaldte Dommere og to Procuratorer, medens hver af Stce
derne ligeledes skulde sende „Dommere og Procuratorer" ; hine norske og tydske
Dommere skulde i den svenste Konges Narvarelse trade sammen og horede
Sager og Kceremaal, som fra begge Sider bleve dem forebragte (natur
ligviis af Procuratorerne), og derpaa afsige Dom ; hvad begge Parters
Dommere da bleve enige om, skulde übrodeligen staa ved Magt, men
hvor de ej kunde enes, skulde den svenske Konge som Opmand afsige sin
Kjendelse, og den skulde uden Appell tages til Folge. Dog aflagde han
for Sikkerheds Skyld, Ged paa, at han skulde domme retfærdigt, og at
alle de Sager, der bleve bragte paa Bane den forste Modesdag, skulde
vare afgjorte eller paadomte inden en Maaned derefter, men at de ovrige,
som der ikke bragtes paa Bane, skulde forebringes og afgjores paa
samme Maade, som oven anfort, ved en Sammenkomst, som alle tre
Konger i Norden skulde have Aaret ester, den Iste Juli, paa Gullbergs
eid. Hvo som nu af den svenske Konge eller de omtalte Dommere blev
domt i en Pengebod, skulde udrede denne inden eet Aar fra Dommens
Afsigelse; for ovrigt skulde Kong Grik godkjende de Domme, Kong Mag
nus eller Dommerne saaledes afsagde, og paasee dem samvittighedsfuldt
efterlevede, saa snart han fik Melding derom fra Kong Magnus. Frem
deles aflagde saavel Kong Grik, som hans Broder Hertug Haakon, der i
Tilfalde af hans dodelige Afgang var Thronarving, Ged paa, at alle Punk
ter af Dommen übrodeligen og uden nogen Udflugter stulde blive overholdte,
samt at de Fanger fra de tydske Stader, som paa den Tid, dette fore
lobige Mode holdtes, fandtes i Norge, stulde sattes i Frihed og kunne
vende tilbage til sit Hjem med alt sit Gods. Ond videre lovede Kongen,
at Kjobmandene fra samme Stceder stulde fra forstkommende Iste August
frit og tryggeligen kunne komme til Norge, drive sin Handel der, og nyde de
bedste Friheder, som de kunde godtgjore at have nydt i Kong Magnus’s og
Kong Haakon Haakonssons Tid, for saa vidt Nordmandene til Gjengjeld i
Staderne node de bedste Friheder, de der nogensinde tidligere havde nydt,
samt at Staderne ikke bistode Kongens eller Landets Fiender, der negtede
ham eller hans Undersaatter Retfardighed, med Raad, Daad, offentlig
eller hemmelig Begunstigelse, til Norges Konges og hans Undersaatters
Skade. Hvis Nordmand fornarmede nogen Vorger af en af Staderne,
stulde fuldstandig Ret staffes den Fornarmede efter Landets Love. Det
tilfojedes udtrykkeligt, at i denne Forhandling vare ogsaa Riga og Visby
indbegrebne, og at de lubeckste Vefuldmagtigede paa de ovrige Staders
Vegne svore og lovede, at Ratihabition stulde paafolge. Ogsaa de ov
rige Stader, der ikke havde sendt Gesandter, (her sigtes isar til Groningen,
Stavern og Kampen) stulde kunne indtages i Overeenskomsten, naar de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free