Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
1885. Tvist mellem den danske Konge og Hertug Valdemar.
tun besvore og sendte Kong Erik Brev paa, at de tiltraadte de foran
ftrte Betingelser ’).
As det ftr omtalte Lejdebrev, som Kong Magnus udstedte for de
danske Gesandter, synes man at maatte flutte, at Forhandlingerne om den
her meddeelte Stilstand og Prcelimincertractat maa have virret forte under
Forudsætning af, at Danmarks Konge ej alene vilde deeltage i Underhand
lingerne, enten personligt eller ved Gesandter, men ogsaa samtykke i hvad der
var aftalt, navnlig i at et Mode af alle tre Konger skulde holdes det
ftlgende Aar. Men det bar saa langt fra, at den danske Konge personligt
eller ved Gesandter deeltog i Underhandlingerne, at han tvert imod, som
det synes, nu betragtede dem med stsrste Mistoenkelighed, som om de
kun havde hans Skade til Ojemed, og navnligen ssgte at hindre de mis
fornsjede Stormamd i hans Rige fra at deeltage i dem. Thi da Her
tug Valdemar, som nogle Annaler berette, vilde gaa til Sverige, eller,
som det andetsteds siges, til Norge, lod Kongen ham tilligemed hans
Drottsete, Tuke Apelgard, gribe i Helsingsr, og bringe i Loenker til Ss
borg Slot i Nordsjøland, hvor de hensad nogle Maaneder. Der til
ftjes vistnok, at Hertugens Hensigt med at gaa til Sverige eller Norge var
at, skaffe sig en Krigshcer mod Kong Erik i Danmark, eller stutte et
Forbund imod ham, men da han naturligviis Me offentliggjorde en
saadan Plan, maa den danske Konge og hans Raadgivere kun have stuttet
sig til, at han havde dette i Sinde, og hans aabenlvst fremsatte Paastud til
Rejsen kan saaledes neppe have vceret noget andet, end at oververre Kon
gemsdet og Underhandlingerne paa Gullbergseid For saa vidt. fom
han da siden agtede at bessge Kong Grik, eller fslge med ham til Kon
gehelle, hvor denne virkelig begav sig hen strår efter Msdet, kunde han
netop siges at ville gaa baade til Sverige og Norge, og da han i alle
Fald ikke kunde vente at saa nogen Hjelp as den svenske Konge, vidner
hiint Udsagn, at han vilde gaa til Sverige, just om, at Msdet paa
Gullbergseid, hvor vi ogsaa have seet, at andre Fyrster, > som Hertug
Haakon og Fyrst Vitslav, vare tilstede, i det mindste var foregivne
Maal for hans Rejse. Naar han snstede at treffe Kong Grik, var det
l) Brevet er aftrykt paa fiere Steder, bedst efter den endnu i Lubeck tilvcerende
Original, med Kongens Segl, i Lubecks Urkundenb. No. 478.
’) Famgsiingen omtales i fiere Annaler, navnlig Ryklosters (Boripu. li. v. S.
490) og de esromsie (smsts. S. 248) samt hos Detmar; men Stedet angives
kun hos L. Strål (8". II!. 314) samt af Huitfeldt (S. 289). Dog siges
der ogsaa l de med 1363 ophorende sjcrlandste Annaler, der ere aftrykte i
Asmusens Archiv (11. S. 243). at Hertugen og hans Drottsete bleve
hensatte paa Soborg Slot. Som Aarsag angives her ligefrem, at han be»
krigede Kong Crik. De Annaler hos Langebet (ser. 11. S. 174), der slutte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
