- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
118

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118 Erik Magnusftn.
Kongewmmer, maatte de i Norge, hvor nu saa stor og omfattende Myn
dighed laa indenfor Kronens Omraade, gjsre sig mangedobbelt gjeldende.
Vi have af Beretningen om den unge Konges Giftermaal og den des
angående med Skotland sluttede Tractat ’) seet, at Kongens Myndig
hedsalder maa have vceret bestemt at stulle indtrcede med hans fyldte
14de Aar, altsaa i Lsbet af 1282. Men om denne Bestemmelse end
nok saa meget stod paa Papiret, blev den dog ikke til. Virkelighed, uag
tet Kongen var baade Egtemand og Fader. Det heder fremdeles ved
offentlige Forfsjninger, at Enkedronningen og Raadet havde samtykt med
Kongen deri og dette viser noksom, at Enkedronningen var den egent
lige Regentinde, med Raadet ved sin Side. Det er, som ovenfor ytret,
ikke usandsynligt, at den unge Dronning Margrete med Tiden vilde have
kunnet erhverve stsrre Indflydelse paa sin Mand, end, Moderen, hvis
hun havde levet lcenge nok dertil, og at Frygten for en saadan Indflydelse
var Aarsagen til, at Enkedronningen havde saa meget imod Svigerdatte
rens Kroning. Men denne Frygt blev dog kortvarig, da den unge
Dronning dode saa tidligt, og hvorledes nu end Forholdet var i hendes-
Levetid, er det aabenbart, at Kong Erik efter hendes Dsd var ikke min
dre afhcengig af Moderen, end fsr. Saaledes heder det om det ovenfor
omtalte Kongebrev til Island, der paabsd de arvelige Kirkers og Kir
kegodsers Tilbagegivelse, at Brevet var fra Kongen og Dronningen,
hvilket atter viser, at Dronningen maa have haft Deel i Regjeringen,
° eller med andre Ord, at hun var den egentlige Regentinde. Endog
saa sildigt som i 1285 see vi hende udfcerdige Instruren for Ge
sandterne, der skulde gaa til Sverige og Danmark, medens hendes SM,
Kongen, ikke engang ncevnes anderledes end som samtykkende i hvad der
ved denne Lejlighed stede. Dette Forhold vedvarede lige til hendes Dsd
i Marts 1287, thi fsrst da heder det, „at Kongen kom til at raade
mere end fsr". Hendes Magt har vel endog virret stsrre, da Kongen,
efter at have opnaaet Myndighedsalderen, egentlig skulde regjere selv; thi
da herskede hun i hans Navn, medens hun tidligere maatte dele Magten med
Formynderne. At den Rasthed og Bestemthed, hun allerede som ung
Pige Ilagde for Dagen ved at fslge Biskop Haakon til Norge, uden at
afvente sine Frienders ncermere Samtykke, senere udviklede sig til en vis
l) Se ovenfor S. 27, 28, Tractatens Art. 9 og 10.
’) Saaledes Bestemmelserne af 16de Septbr. 1282 om Handel og Arbejdstakter t
Bergen. Maaflee havde Erik da endnu ikke fyldt sit 14de Aar, hvilket er
vist nok, dersom det, der i OKr. <w I.Zneroust siges om Kongesønnens Fedsel
St. Francisci Dag (4deOckbr.), gjelder ham. Men vi ville herseestere Tr-
empler paa, at Kongens legale Myndighed ikke gjorde nogen videre For-
andring t Forholdet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free