Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1285. 1286. Alf Erlingsstns Indflydelse. 119
Haardhed og Myndighed, er umiskendeligt. Hendes og hendes Raad
giveres haarde Fcerd mod Grkebistop lon og Gejstligheden, synes endog,
som ovenfor omtalt, at have paadraget hende, den hellige Kong Eriks
Datter, Forbud eller Vannscettelse. At Folket ikke folte sig tilfreds
under hendes og hendes Raadgiveres Regjering, men fandt den haard
og trykkende, er i og for sig rimeligt, og kan desuden sluttes af den
Kring, der forekommer i Biskop Arnes Saga, „at alt, hvad Kongen fo
retog sig efter at have faaet storre Magt, tyktes Folket en Lindring" ’),
ligesom og at Hertug Haakon senere, efter selv at vcrre bleven Konge,
ligefrem dadlede den Fremfcerd, „visse Folk" havde tilladt sig mod Un
dersåtterne i hans og hans Broders Barndom, saavel som en Stund
derefter. Det er ogsaa allerede ovenfor antydet, at Dronningen formo
dentlig bar den meste Skyld for Krigen med de tydske Stceder, idet
hun enten hemmeligt’ eller aabenbart opmuntrede Hr. Alf Erlings
son til at foretage sine Ssrovertog, eller i alle Fald senere gav
ham Medhold. Thi i Stedet for at han, som man skulde mene,
burde have faldt i Unaade, eller faaet haarde Irettescettelser for de
Ulemper, han forvoldte Landet, blev han end mere hcedret og for
fremmet end fsr, og dette synes alene at kunne tilskrives Enkedron
ningens mcegtige Beskyttelse, iscer da han, som vi ville see, umid
delbart ester hendes Dsd pludselig styrtedes fra sin Hsjde, uden at
nogen af de svrige Stormcend ssgte at holde ham oppe. Hvad Aar
sagen kan have vceret til denne Mdest, er vanskeligt nok at sige; at
han var besicegtet med Kongehuset, gjorde neppe noget til Sagen,- da
han dog i alle Fald ikke var besicegtet med hende, og Kongen selv senere
lod ham falde; snarere maa det have vceret hans personlige Egenska
ber. Han har sikkert haft noget raskt og Uforfcerdet i sit Vcesen, der
behagede den mandige Dronning. Derhos havde han, som det synes at
have vceret Skik med de fleste Medlemmer af Kongehuset, nydt et Slags
lcerd Opdragelse 2), og besad maastee derfor stsrre Dannelse sedvanligt.
Hertil kom, at hun som Befalingsmand over Borgesyssel Maastee ogsaa
havde Bestyrelsen af Dronningens Livgedings-Besiddelser, som netop laa
der 2), og at han saaledes stod iet ncermere Forhold til hende. Endelig var
Hr. Thore Haakonsssn siden 1276 gift med hans Syster Ingebjørg,
og da Thores Fader, Grkebistop Haakon, var den, der havde fort
Dronning Ingeborg til Norge, og ved sin Rasthed bragt Giftermaa
let til Veje, ncerede Dronningen sikkert megen Hengivenhed for ham
») Arne Bifiop Saga, Cap. 61.
2) I Kjcemftevisen taler Hr. Benedikt Reinmodsftn om, at han og Alf havde
gaaet i Skole sammen.
’) Se ovf. IV. I. S. 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
