Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Erik Magnussen.
gust, synes Mringen om Fredens Gjenoprettelse saaledes ncermest at maatte
hentyde til et Mode i den foregaaende Juli Maaned. Endog den danste
Konge synes ikke at have holdt sig aldeles uden Deeltagelse i Forhand
lingerne. Maastee endog allerede det Punkt i Kong Magnus’s Dom,
at Kongerne i Danmark og Norge, om muligt, skulde aftale en Dag til
Forligsmsde, ophcevede den tidligere Plan, at de skulde personligt sam
les paa Gullbergseid om Sommeren 1286, og at den danste Konge der
for kun har anseet det nødvendigt, at tilkjendegive sin Beredvillighed til at
rette sig efter Dommen, ja maaastee endog ladet aftale Dagen. Det heder
nemlig, at, da Sira Gudmund Hallsson kom tilbage fra Island, var
der allerede indledet Underhandlinger mellem Rigerne, saa at det ej for
det fsrste kom til nogen Kamp. Da Danekongen ikke oplevede Aarets
Gnde, og Kilderne overhoved ere saa magre, vide vi intet videre herom. Men
det staar dog vist i Forbindelse hermed, at Grev Jakob af Halland den
19de October i Skjelfistsr (Skjelstsr) udstedte et Brev, hvori der nsjag
tigt gjordes Rede for, hvad der tilfaldt hver iscer af Kong Eriks Valdemars
ssns fire Dstre af hans efterladte Gods, og hvor det omtales, at Dron
ning Ingeborg og hendes Syster Dronning Sophia havde ladet nwde
hver ved sin Fuldmægtig ’). Heraf synes man at maatte flutte, at den
danste Konge ej alene har samtykket i at lade sin Tvist med Norges
Konge afgjsre ved Voldgift paa den af Kong Magnus antydede Maade,
men at han og, for at Dommerne skulde erkjende, at han havde Retten
paa sin Side, har erklceret sig villig til at lade Dronning Ingeborg og
hendes Systre faa, hvad der tilkom dem, saa at der endog blev holdt et
formeligt Skifte under Grev Jakobs Bestyrelse. Dette lader igjen for
mode, at han har ledet denne Sag, fremmsdt paa Dane-Kongens Vegne
ved Gullbergseid, og overhoved nu givet sig Mine af at vcere hans Ven,
og oprigtigt at snste Fred, samt at Kongen virkelig har fcrstet Lid
til ham. Men Grev Jakob havde aldrig vcrret mindre at tro, end i
dette Ojeblik. Han saavel som de svrige Stormcend, der allerede fsr havde
ligget i Fejde med Kongen, havde nu atter hemmeligt sammensvoret sig
imod ham, og Hertug Valdemar selv, harmfuld over Dommen i Ny
borg, Fængslingen og den aftvungne Forsikring, siges at have staaet i
Ledtog med dem Hvor vidt dette forholder sig saa, er vanskeligt at
sige. Ved Kongens Drab vilde unegteligt Hertug Valdemar, som ncer
meste mandlige Frcende, faa Formynderskabet for Kongens unge Ssn,
og naar han fik Magten, var det sandsynligt, at det hele Parti vilde
faa Overhaand. Det var derfor rimeligt, at Valdemar ikke ugjerne
’) Kun meddeelt i Udtog hos Huitfeldt S. 292.
2) Langebeks Bcr. I. 125, 11. 389, V. 531, 615.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
