Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
1286. Danekongens Drab.
fta en Begivenhed indtmffe, der staffede ham store politiske Fordele, paa
samme Tid som den tilfredsstillede hans private Hevnfslelse, og at der
for den almindelige Mening snart stemplede ham som Deeltager i Sam
mensværgelsen, uagtet det naturligviis laa baade i hans og de Sammen
svornes Interesse at vogte sig for alle ydre Tegn paa en saadan For
staaelse. Af samme Grund betegnede den almindelige Stemme, efter at
Gjerningen var steet, ogsaa Norges Konge som hemmelig Deeltager i
Mordplanen. Men eet er at tage virkelig Deel, et andet at tage Parti
med Gjerningsmcendene, efter at Gjerningen selv er udfsrt, og naar det Skede
ikke lamger staar til at crndre. Uagtet Planen sikkert var aftalt i lcrngere Tid,
og navnlig Grev Jakob paa Msdet i Skjelfistsr, kun lidet over en Maa
ned for Udferelsen, var fuldt bestemt paa at handle, saa synes dog den
norske Konges Charakteer at have vcrret altfor aaben og hæderlig til at
han skulde have villet besudle sig med Drelagtighed i et saa stjendigt Fo
rehavende, som det, der beredtes mod den danske Konge. At han siden
tog sig af Morderne, som vi ville see, er en anden Sag ; thi deels holdt
han sig vel ikke saa ganske overbeviist om, at Mordet virkelig var be
gaaet af dem, deels havde flere af dem lidt de blodigste Fornærmelser af
den danske Konge >), hvilke nok kunde oprsre den unge Kong Eriks Ret
firrdighedsfslelse og vaekke hans Sympathier for dem; endelig Horte de
fleste af dem til Wtter, der havde staaet i venskabeligt Forhold til Dron
ningens Fader og Forfædre-), medens derimod det uvenskabeligste For
hold nu allerede havde lcenge hersket mellem det norske og det danske Hof,
og iswr mellem Dronningen og Kong Christophers Wtlinger. Vi tro
derfor at kunne frigjsre den norske Konge for den Beskyldning, at have
staaet i Ledtog med de Sammensvorne og kun for et Syns Skyld at
have samtykket iat aabne Fredsunderhandlinger. Det samme bsr man vel,
indtil andet bevises, antage om Hertug Valdemar. Hvorledes de
Sammensvorne udfsrte sin blodige Plan, er bekjendt. Medens Kongen
seenhsstes 1286 rejste om paa Thingene i Jylland, blev han af Rane
Jonsson, en af de Sammensvorne, paa St. Cecilia? Dag, 2Zde Novbr.,
forledet til at gaa paa Jagt i Omegnen af Viborg, og at tage Natteleje i
en Lade ved den afsidesliggende Landsby Finthorp eller Finderup. Her
brsde de Sammensvorne, forklædte i Munkekapper, ind om Natten, og
bare Vaaben paa ham med den mest rasende Forbitrelse, saa at han fik
’) Dette er i det mindste vist om Marfi Stig; og i de Annaler hos Asmussen (11.
245) der ende med 1319, siges der udtrykkeligt om de Sammensvorne, at „de
havde lidt grov Forurettelse".
°) I Befiyttelsesbrevet af 1287 (se nedenfor) tales der udtrykkeligt om de Tje-
nester, deres Forfcedre havde viist Kong Eriks modrene Forfcedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
