Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
1287. Ufred ied Danmark.
der indeholdtes i en Skrivelse fra Kog Erik til den unge Kong Erik
Griksssn i Danmark, paaberaabte lin sig, „at man fremdeles for
holdt ham hans Moders Fædrenearv og at det var steet hans Frcende
Grev Jakob saavel som de andre ’redlsse stor Uret, fordi der var
svoret dem Sag paa Hsnde, uden at de selv havde faaet Adgang til
at verge sig med Kjsns-Ged". At .vngen og Hertugen nu havde an
stet Tiden belejlig til at vinde detaa lcenge omtvistede Arvegods ved
Vaabenmagt, er i sig selv HM rimelt, hvorhos det nok er muligt, at
de kunne have sundet Fremgangsmaadl mod de Fredlsse for haard; men
af disse Aarsager ,alene havde de doa leppe erklceret formelig Krig, hvis
de ej havde ventet sig sterre Frugter, »g det er derfor neppe uden Grund,
hvad en af de danske Annalister berter, at de Fredwse lovede Kong
Grik det danske Rige ’), hvoraf igjenMger, at Kong Erik virkelig ud
strakte sine Hcender derefter. Dett«lade ogsaa senere Itringer i den
Proces, der anlagdes mod de Fredlsse Frcende Johannes Grand, Erke
biskop i Lund siden 1289, formode. I Forbindelse hermed staar det
maaskee ogsaa, at vi i de fsrste Aar ?refter ingen aldeles bestemte Tegn
finde til, at Hertug Valdemar spillede nder Dasse med de Fredlsse, om
han end ikke stod paa nogen venstallig Fod med Dronningen. Val
demar, der vistnok selv tragtede efter Danmarks Krone, kunde bel neppe
synes om, at den norske Konge ncede lignende Planer. Den unge
danske Konge svarede paa Krigserklamgen, eller der blev svaret i hans
Navn, med en venlig Vegjcering om, ’ Fejden i Mindelighed maatte af
skaffes, og christent Blod staanes .- ha skulde gjerne overlade den norske
Konge, hvad han havde af hans Msdmearv, men meget deraf stod hos
Hertug Valdemar; han bad indstoendig at Kong Erik i Norge ej vilde
tage sig af de Fredlsse, der saa stjidigt havde drcebt hans Fader.
Men Kong Erik, siges der, vilde ikke tre om nogen Fredsslutning, uden -
at de Fredlsse bleve indtagne med tri 2). Hans Harme, siges der,
stal iscer vcere optcendt mod den drote Danekonge og helenden danske
ket Huitfeldt henforer til 1288, mede! det dog, som det nedenfor vil sees,
siede i 1289. Heraf kunde man igjen edes til at formode, at ogsaa Krigser
klcrringe’n fyrst var af 1289. Men vi lle see, at Erik virkelig allerede gjorde,
eller prsvede at gjsre et Tog til Danark 1287; desuden kaldes i Krigser
klæringen, saavel som i Svaret deua, Grik Eriksson „udvalgt" Konge til
Danmark, hvilken Benævnelse ej pasr, efter at han var kronet, og hvor
forskjellige Angivelserne end ere om (’ils Kroningsdag, (man finder Juledag
1287, 1288, 1289), saa er det dog f diplomatariske Grunde sikkert, at den
fandt Sted i 1287.
1) Langebeks Bci>. V. 532.
2) Huitfeldt I. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
